Bæredygtighed

Som arkitekter har vi et ansvar. Det tager vi på os

Byggebranchen står for omkring 30% af CO2-udledningen i Danmark. Som arkitektbranche har vi et ansvar for at få dette tal ned.

Hos Vilhelm Lauritzen Arkitekter tager vi det ansvar på os. Bæredygtighed er et ufravigeligt parameter, når vi designer og udvikler arkitektur, byrum og landskaber.

Vores mission er at skubbe byggebranchen i en mere bæredygtig retning ved brug af cirkulær ressourceøkonomi og databaseret rådgivning. Og det er opløftende at mærke, at vi ikke er alene. I mit virke som arkitekt og fagleder for bæredygtighed oplever jeg, hvordan motivationen for prioritering af bæredygtige tiltag stiger - fra både brugerne, bygherrer og kolleger.

Konkret arbejder vi med bæredygtighed på flere parametre: Vi arbejder med livscyklusvurderinger (LCA) som design-driver, hvilket vil sige, at beregningerne er afsættet for en nøje afvejning af geometri, materialer og tekniske løsninger. Samtidig udfordrer og revurderer vi hele tiden måden, vi designer og bygger på ved at forbedre og optimere vores processer.

I vores medarbejdergruppe har vi DGNB-, LEED- og BREEAM-konsulenter samt certificerede rådgivere i bæredygtighed. Hertil også bl.a. kompetencer inden for lysdesign, dagslysberegninger, arbejdsmiljøkoordinatorer, tilgængelighedsauditorer m.v.

FOKUS I 2023

I 2023 tager vores arbejde med bæredygtighed afsæt i en række holdninger inden for funktionalitet, inklusion og dokumentation. Vi mener, at:

…en afgørende faktor for at reducerer byggeriers klima- og miljøaftryk er langtidsholdbarhed gennem fleksibilitet. At bygninger kan ændre funktion over tid, så rum og form kan holde gennem generationer og bygningen dermed får en længere livscyklus.

…materialer, der betegnes som bæredygtige, skal følges af valid dokumentation for deres effekt – ellers afviser vi materialerne eller sikrer tilstrækkelig dokumentation.

…god arkitektur er for alle mennesker og skal findes i alle vores projekter.

Thomas West Jensen, Partner

01.12.23

Tænk bæredygtighed ind fra start og høst de tunge frugter

Hvad er det vigtigste, når man skal udvikle bæredygtig arkitektur?

Det er altafgørende, at bæredygtighed tænkes ind allerede i skitseringen af et projekt. Det skal være en del af konceptudviklingen, hvis det skal være ægte bæredygtighed, der også fungerer om mange, mange år.

Det har betydning for bæredygtigheden, hvordan grundkonceptet bestående af blandt andet form, højde, placering, materialer er designet. Det er her i den allerførste programmeringsfase, man virkelig har mulighed for at høste de virkelig tunge frugter.

Et godt eksempel på, hvor stor betydning det har at tænke bæredygtighed ind fra start som en præmis for projektet, er projektet 4 til 1 – et eksempelprojekt med 44 almene boliger, der skal opføres i Glumsø med støtte fra Realdania og Villumfonden. Forudsætningen for projektet er, at vi kun må udlede 2,5 kg co2 pr m2 bygget etageareal. Da vi gik i gang med at skitsere bestod projektet af 7 længer, og når vi regnede på co2 forbruget i vores LCA værktøj, kunne vi ikke få udledningen langt nok ned.

Ved at tegne projektet om fra længer til en cirkelform med et gårdrum sparede vi 14 gavle og vinduer som skulle have været for enden af længerne. Vi sparede således både ressourcer og flader, hvorfra varme kan slippe ud og vi øgede dybden af bebyggelsen samtidig med, at vi lagde en etage ekstra på. Med de strukturelle greb kunne vi lave besparelser på ressourcer overalt i bygningen. Samtidig har cirkelformen den fordel at den giver et godt klima med læ i gårdrummet på et ellers noget vindblæst sted. Og rent æstetisk blev cirkelbyggeriet en samlende helhed med en stærk arkitektonisk identitet.

Hvilken merværdi ud over den miljø- og klimamæssige er der forbundet med bæredygtig arkitektur?

Der er en meget konkret økonomisk fordel ved at spare på ressourcerne. Jo mere vi dykker ned i minimering af co2, jo større sammenhæng ser vi med lavere anlægs- og driftsudgifter. Det styrker synergien i et projekt og i et samarbejde på tværs af roller, at der er en fælles forståelse for, at bæredygtighed betaler sig.

Det giver også god synergi at have en meget pragmatisk tilgang til bæredygtighed. Jo mere enkelt og logisk, jo bedre. Hvis du fx har et stort tagudhæng, ledes regnvand væk fra huset og beskytter det mod fugt. Hvis du dropper lakering af vinduesrammer og lamper bliver de billigere, lakken spares og de kan bedre genanvendes.

Vi befinder os lige nu i et paradigmeskift. For bare få år siden, mærkede vi meget mere modstand overfor bæredygtige forslag i branchen.

Kan alle bygge bæredygtigt?
Ja men ikke på den samme måde. Ligesom al anden arkitektur bør den bæredygtige arkitektur også være stedspecifik – man kan ikke tage en skabelon og anvende hver gang som ”bæredygtig arkitektur”. Men der er nogle fællesnævnere. Vi ved:

Det er vigtigt at tænke cirkulært – genbrug er god brug
Biogene materialer har store fordele
Materialer skal være lokale og ikke have rejst halvvejs rundt om kloden, blot fordi de måske er billigere.
Ved nogle projekter giver det god mening at minimere overflader
Ydre ressourcer som sol, vind, vand og termisk varme skal indtænkes som ressourcer.

Er der risici forbundet med at bygge bæredygtigt?

Man kan sagtens designe såkaldt bæredygtig arkitektur, som slet ikke er det. Hvis man ikke har gennemtænkt sit projekt, eller hvis man vælger de forkerte materialer, risikerer man, at projektet efter kort tid skal laves om. Det kan eksempelvis være, fordi der er opstået fugt, som er en reel risiko, hvis man ikke har viden om, hvordan fugten bevæger sig ud gennem en klimaskærm og hvordan man stabiliserer indeklimaet. På den måde kan et ellers bæredygtigt projekt blive ubæredygtigt, fordi det ikke er holdbart, og man ender med at bruge flere - frem for færre - ressourcer.

Bæredygtighed

Databaseret værdiskabelse – for mennesker, klima og arkitektur

Når vi designer og udvikler arkitektur, anvender vi livscyklusbaserede CO2-beregninger. Med denne databaserede tilgang rådgiver vi kunder og samarbejdspartnere til at anvende de løsninger, der skaber størst værdi for klima og mennesker.

Beregningerne baserer vi på dokumenteret data kombineret med vores konkrete erfaring med udvikling af, der går tilbage til 1922.

Vi har udviklet et LCA-værktøj, der gør det muligt for os løbende at holde øje med et projekts aktuelle CO2 aftryk. Samtidig giver det et overblik over CO2-forbruget fordelt på de enkelte bygningsdele, hvilket gør os i stand til løbende at optimere processer og reducere forbruget.

"Som arkitekter har vi ikke tradition for at fundere vores valg i data, men derimod i æstetik og funktion. Men med det fælles mål om at udarbejde projekter, der er så bæredygtige som muligt og som skaber størst mulig værdi for klima og mennesker, er data et nødvendigt supplement til vores æstetiske evner." - Rodrigo Velázquez Bernabéu, Arkitekt MAA, DGNB konsulent, BREEAM AP

Transformation

Nyt liv til eksisterende bygninger og byrum

læs mere

Sustainability

FN Global Compact 2021

Siden 2008 har Vilhelm Lauritzen Arkitekter været medlem af FN’s Global Compact og arbejdet aktivt med FN’s 10 principper for samfundsansvar. Vi udsender årligt en Communication on Progress (COP)-rapport, hvori vi redegører for virksomhedens udvikling og tiltag inden for områderne menneskerettigheder, arbejdstagerrettigheder, miljø og antikorruption.

Du kan læse vores Global Compact COP-rapport for 2021 her:

FN Global Compact COP 2021 Dansk

Bæredygtighed

Som arkitekter har vi et ansvar. Det tager vi på os

Tænk bæredygtighed ind fra start og høst de tunge frugter

Databaseret værdiskabelse – for mennesker, klima og arkitektur

Skademosen

DGNB PlatinGladsaxe Company House

Transformation

Nyt liv til eksisterende bygninger og byrum

FN Global Compact 2021

Vi er

Vil du vide mere?