Kulturnatten 2022

Kom med bag facaden på 100 års dansk arkitektur

Kender du Københavns Lufthavn, Krøyers plads, Radiohuset, DR-byen eller VEGA? Så kender du også Vilhelm Lauritzen Arkitekter!

I år fejrer vi 100 års jubilæum, og du er inviteret. På Kulturnatten åbner vi dørene og byder velkommen i maskinrummet på en moderne arkitektvirksomhed, der har skabt arkitektur siden 1922.

Oplev arkitekturen gennem Virtual Reality, tegn som en arkitekt, se et levende modelværksted, oplev design blive til virkelighed og se når bygningen og naturen smelter sammen.

Tidspunkt: 18:00 - 00:00

Vilhelm Lauritzen Arkitekter
Sundkaj 153 1. tv.
2150 Nordhavn

Byvandring: Carlsberg Byen

Tid
18:00 - 19:00

Byvandring: Carlsberg Byen

Kom med på byvandring til Carlsberg Byen sammen med Vilhelm Lauritzen Arkitekter. Hør om forvandlingen fra historisk industri til levende bymiljø, om de ikoniske værker som Elefantporten og den snoede skorsten, Europaskolen, UCC Professionshøjskolen, Bohrs Tårn og den nye karré, der bliver hjemsted for det 120-meter høje Pasteurs tårn.

Få din billet hos Billetto

Byvandring: Nordhavn - historisk og by-& landskab

Tid
18:00 - 18:45

Byvandring: Nordhavn - historisk og by-& landskab

Kom med Rosa Lund fra STED By- og Landskabsarkitekter på byvandring i Nordhavn. Hør om de første tanker om Nordhavn og om tankerne bag byrummene. Tag med rundt i Århusgadekvarteret, hvor du kan høre om den historiske byudvikling. Med fokus på naturen, går I igennem gårdrum, hører om Kronløbsøen offentlige byrum og besøger vores tegnestue på kajen.

Få din billet hos Billetto

Workshop: Tegn som en arkitekt

Tid
18:00 - 21:00

Workshop: Tegn som en arkitekt

Kom med og få et indblik i, hvordan arkitekten gør idéer til virkelighed. Dyk ned i et tegneunivers sammen med vores dygtige arkitekt, og få lov til at tegne på manifold og hjælp til at snuse til tegneteknikker, når arkitekten lærer fra sig. Passende for både børn og voksne. Billet påkrævet. Mellem 18:00-21:00, hvor I kan komme når det passer.

Få din billet hos Billetto

Byvandring: Nordhavn - arkitektur

Tid
18:30 - 19:30

Byvandring: Nordhavn - arkitektur

Kom med på byvandring til Nordhavn sammen med Vilhelm Lauritzen Arkitekter. Hør om forvandlingen fra historisk industri til levende bymiljø, hvordan projekter som Frikvarteret og Fortkaj med historiske referencer. Hør tankerne bag Kronløbsøen, nummer 432 ø i Danmark og Københavns nye fyrtårn, Spidsen og afsluttes hos Vilhelm Lauritzen Arkitekter.

Få din billet hos Billetto

Rundvisning: Krøyers Plads

Tid
18:30 - 19:00

Rundvisning: Krøyers Plads

I år kan de besøgende til Kulturnatten besøge Krøyers Plads sammen med Vilhelm Lauritzen Arkitekter. På Krøyers Plads vil gæsterne blandt andet høre mere om de nyfortolkede pakhuse, hvordan det lykkedes at bygge på et sensitivt sted, og om hvorfor nogle af murstenene vender med bagsiden ud. Hør om byrummet, og oplev livet rundt om Krøyers Plads.

Få din billet hos Billetto

Vi er

Vilhelm Lauritzen Arkitekter

Mød os

Projekter

Projekter