Foyer Serien

Tidløst skabt til livet

Foyer-serien er godt, enkelt dansk design i Vilhelm Lauritzens særlige formsprog. Carl Hansen & Søn lancerer i samarbejde med Vilhelm Lauritzen Arkiteker Foyer-serien, der blev skabt eklsklusivt til Radiohuset i København. Nu bliver den imødekommende, lette og skulpturelle serie for første gang tilgængelig for et bredere publikum.

Godt dansk design

Foyer-serien består af en bænk, en sofa og en lænestol, som alle kendetegnes ved et karakteristisk sammenspil mellem stellet i egetræ og de polstrede sæder og rygge. Serien er omhyggeligt polstret i tekstil eller læder, og det kræver præcist og tidskrævende polsterarbejde at færdiggøre sæder og rygge med de håndlavede knapper.

Armlæn og ben på både sofa og stol, som samles af tre dele, og håndpudses med største omhu, så de fremstår uden mærkbare overgange. Trods seriens spinkle formsprog, er komforten stadig høj grundet de bløde sæder og ryglæn.

Historien bag

Vilhelm Lauritzen tegnede Radiohuset i København til Danmarks Radio i en tid, hvor radio var en ny og moderne teknologi. Det fredede hus fra 1945 blev skabt i eksklusive materialer som grønlandsk marmor og mahogni teaktræ og står i dag som et af de fornemste eksempler på dansk funktionalisme.

Vilhelm Lauritzens skarpe øje for detaljer er gennemgående i bygningsværket, og alle møbler og lamper blev formgivet til huset. Dette var også tilfældet med Foyer-serien, som Vilhelm Lauritzen designede til Radiohusets storslåede forhal.

Foyer-serien pryder stadig det ikoniske Radiohus, som i dag huser det Kongelige Danske Musikkonservatorium, men det er første gang, at den bliver tilgængelig for et bredere publikum. Serien er genskabt i tæt samarbejde med Vilhelm Lauritzen Arkitekterne og med stor respekt for det originale design.

”Foyer-serien er godt, enkelt dansk design i Vilhelm Lauritzens særlige formsprog. Møblerne er formet efter kroppens anatomi med en gennemtænkt ærlighed – som den betrukne siddeskal, der er båret af træstellet og kun fastholdt af få skruer. Det er meget enkelt og giver serien en naturlig lethed i robuste materialer. Sammen med Carl Hansen & Søn har vi arbejdet på at tilpasse komforten til nutiden og stadig bevare det oprindelige design, der gør serien tidløs – det er møbler, du har hele livet.”

Anne Møller Sørensen, partner i Vilhelm Lauritzen Arkitekter

Foyer Sofa

Foyer Sofa

Foyer Stol

Foyer Stol

Foyer Bænk

Foyer Bænk

Den sociale bænk

Foyer Bænk

Radiohuset 1945

Radiohuset

Vega Serien

Vega Serien

Design

Danske designklassikere til tiden

læs mere
Kontakt
Skriv endelig hvis, der er sprøgsmål tli vores design
Anne Møller Sørensen, Partner
+45 9189 3624
Design
Vilhelm Lauritzen Collection
Contemporary Copenhagen
Universallampen