Transformation

Hvilke kompleksiteter er der forbundet med at transformere?

Det kan være komplekst at transformere, og det er yderst vigtig at være åben og ærlig omkring de potentielle risici, der er forbundet med det. Da vi skulle i gang med SHELL-huset, blev det tydeligt, at bygningen var opført i en tid, hvor der var mangel på gode byggematerialer. Det betød, at vi ikke kunne være sikre på, hvad der gemte sig bag facaderne og væggene. Nogle gange kan det være nødvendigt, at ”skrælle” en masse lag af, inden man kan vurdere, om en bygning kan holde til en transformation, og være ærlig omkring, at der kan være risici forbundet med arbejdet, der er uforudsigeligt fra start.

Når man transformerer er det lidt som en tangodans. Det er uforudsigeligt, men det er spændende. Der er ikke tale om en lineær proces, som der er ved nybyg – det er et eventyr, hvor man arbejder med muligheder og potentialer frem for kun én løsning. Det kæver en kærlighed, agilitet og risikovillighed, men den guldklump, som man som kan fremkalde ved at arbejde med det eksisterende, er ekstremt værdifuld. Den er det hele værd og lidt til.

At transformere godt handler om at se muligheder – også der, hvor de umiddelbart er svære at se. Eksempelvis kunne det for mange godt være svært at se potentialet i KB32, især udefra, hvor det var meget slidt. Men der var ingen tvivl, da vi trådte indenfor. En bygning af den karakter bliver ikke bygget igen. Her var tale om et kæmpemæssigt blankt canvas at arbejde med – et sted fyldt med muligheder.

Hvad er det vigtigste at have for øje, når man transformerer bygninger?

Det kan ikke understreges nok, hvor vigtigt det er at have sat sig meget gundigt ind i en bygnings detaljer, historie og lag, inden man går i gang med at transformere.
Som eksempel vil jeg nævne vores arbejde med at transformere Illum i København. Her er tale om en bygning, der har undergået forandring og fået knobskud fra forskellige arkitekter over en meget lang periode fra 1860 og helt frem til 1970. Således kan man ikke bare sige, at bygningen er sat sammen på én måde. Der er mange tilgange, materialer fra forskellige tidsepoker og forskellige stilarter, man skal forholde sig til i den proces.
Det er en god ide, at have sat sig ind i, hvordan en bygning er tænkt, og blive klog på, hvilke fejl der er begået gennem tiderne, men også hvilke gode ideer, der skal evt. genoplives. Som arkitekter skal vi altid gøre det bedre, end dem der startede, og det gør vi ved at lære af fortiden. Således kan vi træffe begavede beslutninger på baggrund af det eksisterende.
Når jeg arbejder med transformation, er det ikke et mål, at alt skal blive, som det var engang. Men det er vigtigt, når man transformerer at have respekt for de faglige valg, som tidligere er blevet truffet – at forsøge at forstå, hvad de har opnået, hvilken funktion har tidligere design- eller materialevalg haft, og hvad fungerer ikke længere?

Hvilken betydning har det for byudviklingen, når man transformerer?

At arbejde med den eksisterende bygningsmasse giver en god dynamik i en by. Aarhusgadekvarteret i Nordhavn er et godt eksempel. Her er en spændende variation i bygninger. En treværelses lejlighed er ikke det samme hele vejen igennem. De er forskellige i deres udtryk og er integreret med den omkringliggende by, baghuse og byliv. Samtidig giver de gamle bygninger mulighed for fleksibilitet, når man transformerer dem. Man kan fx flytte på en faldstamme. Det kan du ikke i en ny boligblok.

Jeg syntes, at når man kigger ud i Verden, så er der flere skræmmeeksempler på, hvad der sker hvis en by KUN er bygget op med nyt – se bare på de parisiske forstæder. Både udtryk og beboersammensætning bliver for ens. Der er brug for forskellighed og diversitet for at skabe den gode by.

KB32 er en del af revitaliseringen af de gamle DSB arealer og ejendomme der strækker sig fra hovedbanegården til Enghave station og også dækker Postbyen og Jernbanebyen. Den er én af de få bygninger, der overlevet Kalvebod Brygges store byggeboom i 1990’erne og fortæller historien jernbanens drivkraft for udviklingen af København.

I 2018 købte svenske Genesta bygningen af DSB Ejendomme og startede i samarbejde med Vilhelm Lauritzen Arkitekter transformationen fra det gamle godsbanehotel til en unik kontorbygning. Selvom lokalplanen gav mulighed for at bygge mere, har alle involverede fra starten arbejdet med at genoplive den nedslidte bygning med det robuste råhus som fundament. Det er langt mere klimavenligt end nedrivning og har skabt langtidsholdbare og optimale fysiske rammer for en moderne arbejdsplads for op mod 1.000 medarbejdere.

En hyldest til det oprindelige udtryk

Den 180 meter lange bygning blev oprindeligt tegnet af arkitekt Ole Hagen i 1967, men blev gennem tiden løbende ændret og endte med et tilfældigt og usammenhængende udtryk, der var langt fra det oprindelige. Indefra og ud har designet derfor brugt det oprindelige udtryk og videreført og forstærket de kvaliteter, som huset er født med. Bygningen blev åbnet op og alle unødvendige lag fjernet ind til råhuset. Efterfølgende er der kun tilført elementer, der giver rumlig og materialemæssig værdi, og som forstærker de oprindelige kvaliteter. Det gælder blandt andet den enkle, underspillede facade, hvor vinduespartierne i en tydelig rytme bliver gradvist mindre opad fra stueetagen. Det gør den udstrakte facade til en komposition af forskellige dele med en takt, der refererer til bygningens oprindelige udtryk fra 1960’erne. De store vinduespartier åbner bygningen op og kaster dagslys helt ind i den 24 meter dybe bygning.

Imponerende rumligheder og specialløsninger

Indenfor er nedhængte lofter fjernet og bygningen står med en imponerende loftshøjde på knap 4,5 meter. Sammen med de 3,8 meter høje vinduespartier åbnes rummene op og naturligt dagslys kastes helt ind i den dybe bygning, hvor de oprindelige lyse, rå betonbjælker er bevaret og sætter et industrielt aftryk. I projektet har der været et særligt fokus på akustik, hvor store dele af bygningens overflader er akustikdæmpet med håndlavede, mikro-perforerede varmvalsede stålpaneler med bagvedliggende lydabsorberende materiale. De indskriver sig i bygningens karakter og sammen med det rå beton elementer og massive egetræ skaber de en varm, ærlig og nordisk stemning og oplevelse.

Naturlige overgange mellem inde og ude

Samtidig har renoveringen fokuseret på at etablere lettere adgang mellem inde og ude. Den nye tagterrasse løber i hele bygningens længde og kan bruges til ophold og træning. Derudover er der skabt åbninger, så det er muligt at få adgang til Rigsarkivets udendørshave fra 1. sal samt udendørslommer i form af nyetablerede altaner på den sydlige gavl. På hver etage er ankomstområdet indrettet som et mindre caféområde med tekøkken, hvor husets brugere naturligt kan socialisere. Elevatoren går direkte fra kantinen til den store tagterrasse, der strækker sig i hele bygningens længde og er beklædt med thermowood og har integrerede siddemøbler og plantekummer. Her kan brugerne nyde en pause eller mødes under grønne pergolaer med udsigt over det indre København og Inderhavnen.

Men også offentligheden har fået større adgang til uderum som følge af renoveringen. Her giver en ny offentlig trappe langs den nordlige gavl adgang til Rigsarkivets store grønne have på første etage og aktiverer et tidligere mere ukendt grønt område.

Hele projektet er udført med fuld drift hos Rigsarkivet i stuetagen og med Banedanmarks serverpark på 1. og 2. sal.