Ny podcast: Da Folkets Hus blev til VEGA

Da Folkets Hus blev til VEGA er en podcast i fem dele om en helt særlig bygning på Vesterbro i København. Lyt med og få historien om det hus, der blev bygget som Folkets Hus og var netop dét, indtil arbejderbevægelsen rykkede ud, og spillestedet VEGA rykkede ind og fortsatte med at samle folk med musikken som centrum.

Har du også været til koncert i Store Vega? Fået store musikoplevelser under de smukke lysekroner indrammet af gamle teakpaneler? Faret vild ned af dobbelttrapperne på jagt efter toiletterne?

Da Folkets Hus blev til VEGA er den ny podcast-serien er i fem afsnit, hvor journalist David Pepe Birch fortæller den enestående historie om et helt særligt hus, der i dag er én af Københavns arkitekturperler. Historien om bygningens rejse fra storhed til fald, over trusler om nedrivning til fuld fredning, er et enestående stykke danmarkshistorie, der involverer store personligheder som arkitekten Vilhelm Lauritzen, kunstneren Bjørn Nørgaard og den socialdemokratiske politiker Svend Auken og går man tættere på, er huset en imponerende arkitektonisk præstation.

Anledningen er Vegas 25 års jubilæum og Vilhelm Lauritzen Arkitekters 100 års jubilæum og sammen med VEGA og Dreyers Fond har vi støttet tilblivelsen af podcasten.

Lyt med når gæster som kunstner Bjørn Nørgaard, overborgmester Sofie Hæstorp Andersen, arkitekt David Zahle fra BIG og vores partner Anne Møller Sørensen fortæller om det fantastiske hus. Mød også vores tidligere kollega Peter Tybrindt, der gik på pension for nogle år siden. Han nåede at arbejde sammen med Vilhelm Lauritzen selv.

Lyt med her her eller find ’Da Folkets Hus blev til VEGA’ under ’Podcast’ på din smartphone.

Share on:

Læs flere nyheder

Nyhed

08.06.22

LIFE Campus og Steno Diabetes Center Copenhagen vinder to Architizer A+ Awards

12.05.22

Markant arkitekt fylder 60 år

Nyhed

10.11.21

Fra skitse til by: Kom med bag om København i ny arkitekturbog