Første spadestik taget i Bakkekvarteret: Biogene rækkehuse klar til indflytning i 2026

Tegnet med omtanke for klima, natur og kommende beboere er byggeriet af 96 rækkehuse i Bakkekvarteret i Vinge nu i gang. 

I går blev det første spadestik taget til de første 38 ud af 96 boliger i det nye, grønne boligområde, hvor visionen er at skabe rammerne for et trygt hverdagsliv i harmoni med omgivelserne. Her går ressourcebevidsthed, fællesskab og arkitektonisk kvalitet hånd i hånd i udviklingen af en ny, levende bydel i Frederikssund Kommune.

CO2-aftryk på under 5 kg CO2e pr. m2
Vi har tegnet 88 rækkehuse, som er designet med en klar vision om at reducere boligernes klimaaftryk så meget som muligt, og LCA-beregningen har derfor været en styrende i løbet af designprocessen.

De foreløbige beregninger viser, at CO₂-aftrykket vil ligge på 4,95 kg CO₂e pr. kvadratmeter pr. år*, som er væsentligt lavere end både de kommende lovkrav til CO2-udledningen af nybyggede rækkehuse.

Bag resultatet ligger en helhedsorienteret tilgang, hvor materialevalg og -mængder, levetid og konstruktionsprincipper er tænkt sammen fra begyndelsen. Skruepæle, terrændæk i træ og papiruldsisolering er blot nogle af de løsninger, der understøtter ambitionen om at bygge boliger med lavt klimaaftryk og høj kvalitet.

Naturen som drivkraft for godt naboskab
Bakkekvarteret er ikke blot bygget i naturen, men med naturen. Landskabets naturlige form og karakter har været centrale i beslutningen om, hvordan boligerne placeres og forbindes. Boligerne, der varierer i størrelse fra 55 til 100 m², er organiseret i små nabolag, hvor grønne stier og opholdsrum og klare overgange mellem det private og det, som deles, skaber både nærhed og mulighed for fællesskab.

Stierne og de udendørs opholdsrum følger terrænets naturlige bevægelser, ligesom nogle af husene vil blive opført på skruepæle for at undgå unødvendige indgreb i landskabet.

Præcertificeret Svanemærket og klar til indflytning i 2026
De 88 boliger er præcertificeret med Svanemærket og de 38 boliger, som nu er undervejs, udgør første fase af det samlede Bakkekvarter, som udvikles af Ikano Bolig. De første beboere forventes at flytte ind i 2026.

 

*LCAen er foretaget ud fra kravene til beregninger fastsat i BR25, som træder i kraft 1. juli, 2025.

Bygherre: IKANO Bolig. 

Team: Vilhelm Lauritzen Arkitekter, STED by- og landskabsarkitekter, ABC Rådgivende Ingeniører, Adserballe & Knudsen

 

Læs mere om Bakkekvarteret

Share on:

Flere nyheder

Nyhed

13.05.25

Spidsen af Nordø hædret ved Københavns Bygningspræmiering

Nyhed

31.03.25

Rikke Steinicke indtræder i partnergruppen hos Vilhelm Lauritzen Arkitekter

Nyhed

19.12.24

Ny strategisk rammeaftale er på plads