Nyhed
13.05.25
Nyhed
29.10.24
Den 29. oktober 2024 blev Niels Bohr Bygningen officielt indviet i selskab med H.M. Kong Frederik X, som var med til at markere begyndelsen på et nyt kapitel for dansk forskning ved Københavns Universitet.
Åbningsceremonien bød på inspirerende taler og engagerede studerende, som præsenterede naturvidenskabens mange facetter og samtidig markerede det uformelle møde mellem de fremtidige brugere af bygningen.
Arkitektur og funktionalitet i fokus
Arkitekturen i Niels Bohr Bygningen afspejler Niels Bohrs ånd med et særligt fokus på åbenhed, fællesskaber og uformelle møder, der fremmer innovation. Bygningens design understøtter et grænseløst fællesskab og er tænkt som et omdrejningspunkt for fremtidens forskning inden for naturvidenskab.
Den karakteristiske prismeformede facade er med til at give NBB sin tydelige identitet, og inden for glasvæggene finder man næsten 200 laboratorier, der blandt andet vil blive anvendt til udvikling af kvantechips, en iskernefryser, læsepladser, åbne gårdhaver og et taglaboratorium til atmosfæreundersøgelser. Laboratorier, undervisningslokaler og kontorområder er designet til at fremme samarbejde og innovation blandt forskere og studerende i tæt samarbejde med det omgivende samfund.
Bygningen på Jagtvej er opkaldt efter Niels Bohr, den berømte atomfysiker og Nobelprismodtager, som også grundlagde Københavns Universitets Institut for Teoretisk Fysik - nu kendt som Niels Bohr Instituttet. Dette institut vil dele bygningen med Institut for Naturvidenskabernes Didaktik og Kemisk Institut.