Ny strategisk rammeaftale er på plads

Vi er stolte af at være en del af det stærke team, der indgår i den Strategiske Rammeaftale 2025 mellem Hoffmann A/S og Bygningsstyrelsen. I samarbejde med H+ A/S og Artelia A/S bidrager vi som underrådgivere i dette fireårige samarbejde.

Med en samlet forventet volumen på 6 mia. kr. og byggeprojekter over 3 mio. kr., fokuserer rammeaftalen på at skabe en tæt og tillidsbaseret samarbejdsmodel, hvor færre kontrakter og klare snitflader sikrer effektiv eksekvering.

Vi er lige dele ydmyge og stolte over den tillid, Bygningsstyrelsen har vist Hoffmann A/S og vores samarbejdspartnere H+ A/S, Vilhelm Lauritzen Arkitekter og Artelia A/S. Bygningsstyrelsen går forrest, når det gælder nye tillidsskabende samarbejdsformer med en præcis eksekveringsmodel, som sikrer, at vi sammen kan levere byggerier, hvor budget, kvalitet og tid overholdes. Sammen lykkes vi” siger Torben Bjørk Nielsen, administrerende direktør i Hoffmann A/S.

Konstitueret direktør i Bygningsstyrelsen, Signe Primdal Lyndrup, ser frem til samarbejdet:

Vi er meget glade og stolte over i dag at kunne indgå denne aftale med Hoffmann A/S. Det er en vigtig milepæl for Bygningsstyrelsen, og vi ser frem til at indgå i en samarbejdsmodel, hvor de gode løsninger bliver fundet i fællesskab, og læring overføres fra projekt til projekt med fokus på at aflevere byggerier til aftalt økonomi, tid og kvalitet” siger Signe Primdal Lyndrup, konstitueret direktør i Bygningsstyrelsen.

Med denne rammeaftale ser vi frem til at levere værdi i et samarbejde, der prioriterer fælles løsninger, vidensdeling og høj kvalitet. Vi glæder os til at bidrage med vores erfaring og ekspertise til projekter, der lever op til de højeste standarder.

Læs mere om rammeaftalen her: Bygningsstyrelsen og Hoffmann A/S underskriver kontrakt om strategisk samarbejde.

Share on: