Da Driss så sin branche udvikle sig hurtigere end nogensinde, besluttede han sig for at følge udviklingen og sin egen nysgerrighed. I dette interview deler han sine tanker om, hvordan det er at se sit fag ændre sig, og om hvordan han takler de forandringer. Han fortæller også, hvad han mener, er vigtigt for at skabe rum til nye tanker og idéer.

Hvordan var din vej ind på tegnestuen?

"Efter at have arbejdet med alt indenfor bæredygtighed på en anden tegnestue i tre år, blev jeg nysgerrig på den nye bølge med computationally assisted design, som kom i 2010’erne, og jeg blev klar over, at jeg gerne ville udforske den del af mit fag.

Jeg havde allerede arbejdet en del i Grasshopper og var fascineret af de mange nye værktøjer, der dukkede op. På det tidspunkt var AI mest af alt en smart dille, som i virkeligheden var ret ubrugelig (og er det i et hvis omfang stadig i dag – men det er en anden snak). Men man kunne tydeligt mærke, at noget forandrede sig i branchen. Det var som at se et tog, der var ved at afgå, og jeg vidste, at jeg ville med ombord.

Jeg besluttede mig derfor for at følge min nysgerrighed og kontaktede Vilhelm Lauritzen Arkitekter."

Hvad var det for et potentiale, du så for tegnestuen?

"Jeg kunne se, hvordan en tegnestue som Vilhelm Lauritzen Arkitekter ville have gavn af en, som arbejder i krydsfeltet mellem bæredygtighed, computational design og kunstig intelligens i bred forstand. Jeg så det som en spændende udfordring at bidrage til at tegnestuen kan levere på de i stigende grad komplekse behov som stilles til design- og byggeprocessen og derigennem accelerere omstillingen mod mere bæredygtig arkitektur. 

Det virkede heldigvis til, at min mail ramte noget, for kort tid efter modtog jeg et opkald. Jeg fik mulighed for at forklare, hvorfor jeg mente, at netop mine kompetencer er vigtige. For mig handlede det for eksempel om, hvordan nye værktøjer kan optimere energiforbrug, og hvordan en balanceret tilgang til cirkularitet kan være med til at skabe en  større arkitektonisk værdi og stærkere kulturelle forbindelser. Og jeg må have gjort noget rigtigt – for jeg blev ansat og startede på tegnestuen i marts 2025."

Når arkitektfaget forandrer sig, hvad motiverer så dit arbejde?

"Det meste af mit liv har jeg boet i udlandet. Da jeg fyldte atten, havde jeg boet på tre kontinenter og i cirka dobbelt så mange byer. Jeg er født i Toulouse, mine forældre er franske og marokkanske, og de første år af mit liv var mit hjem i Sydfrankrig. Da landskabet af køer og marker blev erstattet af storbyens travlhed i Beijing og senere Boston, var det noget af en forandring."

"At kalde det for et kulturchok ville nok være at underdrive, hvordan forandringerne dengang føltes. Men alle de oplevelser har givet mig noget, jeg har valgt at tage med ind i mit arbejdsliv: mennesker. Jeg er optaget af kulturer, måder at organisere sig på i samfundet, hvordan mennesker omgås hinanden – og hvilken rolle arkitekturen spiller i alt det. Og det er stadig det, der motiverer mig i hver en tilgang til arkitektur."

Hvordan oplevede du de nye teknologier, som begyndte at ændre dit fag? Og har dit syn siden da ændret sig?

"Som alle andre YouTube-nysgerrige studerende omkring 2018, så jeg Autodesk-videoen (IYKYK), hvor en algoritme skabte forskellige versioner af en plantegning. Og jeg var ærlig talt skræmt. Jeg kunne ikke lade være med at blive lidt urolig – og også lidt bitter – over den retning, som mit kære fag bevægede sig i. Jeg var bange for at nogle at de mest værdifulde aspekter af arkitekturen – dens kulturelle betydning og rolle i samfundet, dens evne til at påvirke adfærd og følelser, og dens kraft til at forbinde byer og fællesskaber – ville gå tabt i jagten på profit og effektivitet.

Men mit syn ændrede sig, da det gik op for mig, at der bag hver en algoritme og hver en kode, er mennesker. Mennesker er stadig i centrum, og det betyder meget for mig. Så længe det er mennesker, der styrer retninger for, hvordan teknologien fører branchen i nye retninger, så tror jeg på, at alle de værdifulde sider af arkitekturen overlever – ja, endda udvikles, forbedres og optimeres.

Fra mit perspektiv er det ikke de nye teknologier, der er den egentlige risiko. Det er, hvis vi mister forståelsen for den logik, der ligger bare teknologierne. Hvis vi bevarer kontrollen over dét, så tror jeg, at arkitekturen – og vigtigst af alt dens brugere, menneskene – faktisk vil gavne meget af udviklingen."

Hvilke værdier mener du, Vilhelm Lauritzen Arkitekter skal holde fast i – også selvom tegnestuen og branchen fortsætter med at udvikle sig?

"Vilhelm Lauritzen kom til faget i en tid hvor der var et opgør i arkitekturen: med nyklassicismen på den ene side og modernismen på den anden. Han så begrænsningerne i den klassicistiske tilgang, der var ved at ebbe ud, men han var samtidig ydmyg, taknemmelig og tænksom nok til at bevare de dele af dens arv, som stadig var værdifuld.

Noget af det, jeg beundrer mest ved Vilhelm Lauritzen og hans arv, er, hvor modig han var, når det gjaldt om at gå imod de gængse idéer og vaner. Vel at mærke når han mente, det var det rigtige at gøre. Det handlede aldrig om at bryde med traditioner for provokationens skyld, men om at give slip på det, der havde udtjent sin tid, og så bygge videre på det.

På mange måder kan jeg se, hvordan den kultur stadig lever på tegnestuen, og det var en stor del af det, der tiltrak mig. Folk er altid åbne for nye idéer, tilgange og måder at bygge på. Vi bliver hele tiden opfordret til at udfordre vores vaner, men på en afbalanceret måde. På tegnestuen handler det ikke nødvendigvis om at være dem, der opfinder de nyeste trends, men om at være et sted, hvor man altid lytter – og hvor man hurtigt bliver overbevist, når man ser beviserne for, at en idé faktisk fungerer."

Driss har studeret architecture and urban design på La Cambre i Brussel og har en kandidatgrad i architecture and engineering fra Politecnico di Milano. Han beskriver de to uddannelser to meget forskellige retninger indenfor arkitektur – og han elsker hvordan så mange forskellige fokuspunkter falder under samme profession.

Siden han startede på tegnestuen i marts 2025, har Driss realiseret bæredygtighedsinitiativer på flere projekter og arbejder lige nu på at implementere måder hvorpå vi kan sikre, at tegnestuen hele tiden følger med udviklingen.