I dette portræt møder du Cecilie, som har brugt de sidste fem måneder på tegnestuen. Her deler hun eftertænksomt sine erfaringer og refleksioner fra et forløb, hvor små detaljer førte til store erkendelser, og hvor hun fandt modet til at tage mere plads, end hun troede muligt.

Hvordan ser hverdagen ud som praktikant hos Vilhelm Lauritzen Arkitekter?

"Hverdagen er meget forskellig. Det afhænger af dagen, ugen og hvor i processen, projektet er. Nogle dage sidder jeg fordybet i Revit med kaffe i hånden og headset på, mens jeg nørkler med plantegninger, lejlighedstyper eller tekniske knudepunkter. Andre dage er jeg med ude til tilsyn eller deltager i møder med entreprenør, bygherre eller ingeniører. Det er netop den vekslen mellem opgavetyper, der har gjort hverdagen spændende."

"Jeg møder som regel ind mellem klokken 8 og 9. Når jeg har sagt godmorgen og måske fået en hurtig sludder med en kollega, går jeg i gang med dagens opgaver. Det kan være alt fra at opdatere boligtypologier og koordineringstegninger til at forberede materiale til en aflevering. Der er en god balance mellem selvstændige opgaver og tæt samarbejde med teamet, og det giver både læring og ansvar.

Frokosten spiser vi klokken 11.30, og på solskinsdage foregår det gerne på tagterrassen med udsigt over København. Her bliver der både talt om byggesager, weekendplaner og reality-tv, og den blanding holder jeg virkelig af. Torsdag betyder kage klokken 14, og det er fast tradition. Og så er der selvfølgelig fredagsbaren, hvor man får mulighed for at lære sine kollegaer at kende på en lidt mere uformel måde."

Hvad har overrasket dig i løbet af din tid som praktikant?

"Jeg blev overrasket over, hvor hurtigt jeg blev en aktiv del af projektarbejdet. Allerede tidligt i forløbet sad jeg med opgaver som optegning af lejlighedstyper og afleveringsmateriale, som rent faktisk blev brugt. Det gav en følelse af fagligt ansvar og gjorde, at jeg hurtigt blev mere sikker i mine egne evner.

Jeg havde en anden aha-oplevelse, da jeg opdagede, hvor meget man lærer i de opgaver, der umiddelbart virker små. Eksempelvis da jeg skulle sætte et sheet op i Rhino, og det gik op for mig, hvor meget præcision og overblik, det kræver. Den type arbejde har lært mig, at det ofte er i detaljen, man for alvor skærper sine evner.

Jeg blev også positivt overrasket over vidensdelingen. Der har været en generel åbenhed blandt kollegaerne, hvor man godt må spørge, lytte og lære. Den kultur har gjort det trygt at tage initiativ og nemmere at vokse både fagligt og socialt."

Er der et særligt minde fra din tid på tegnestuen, du vil dele?

"Studieturen til Gøteborg var helt klart et højdepunkt. Det var både inspirerende og virkelig hyggeligt, og jeg oplevede, hvordan relationerne på tegnestuen ændrer sig, når man er sammen i en anden ramme. Jeg fik snakket med kollegaer, jeg ellers ikke ser til dagligt, og jeg mærkede et stærkt fællesskab.

Mit første projekteringsmøde med entreprenøren var også en vigtig oplevelse. Jeg var spændt og lidt nervøs, men det var fedt at opleve, hvordan en diskussion om løsninger foregår i virkeligheden. Det var en konkret påmindelse om, hvor vigtigt det er at kende sit stof, men også at kunne indgå i dialog og tilpasse sig andres perspektiver."

"Og så kommer jeg ikke uden om prøvemuren i Rhino. Det var første gang jeg for alvor arbejdede i programmet, og selv om det var en lille opgave i projektets store billede, brugte jeg mange timer på at få den helt rigtig. Da jeg viste den til mit team og mærkede deres positive reaktion, blev jeg ærligt stolt. Ikke fordi tegningen var noget særligt i deres øjne, men fordi jeg havde knækket koden til noget, jeg ikke troede jeg kunne. Det er sådan nogle øjeblikke, man tager med sig."

Hvis din praktik skulle have et soundtrack, hvilken sang ville du vælge?

"Min praktik skulle helt klart akkompagneres af “Suddenly I See” af KT Tunstall. Omkvædet rammer fuldstændigt den følelse, jeg har haft undervejs: “Suddenly I see. This is what I wanna be.”

Der har været mange små øjeblikke i løbet af praktikken, hvor tingene pludselig faldt på plads, og jeg kunne mærke, at det her fag faktisk giver mening for mig. Den sang summer i baghovedet på de dage, hvor jeg går hjem og tænker: 'Dét her – det er min retning'."

Hvad ved du nu, som du ikke vidste, da du startede?

"Jeg ved nu, at det forventes, at man som praktikant tager plads og deltager aktivt. Jeg havde en forestilling om, at jeg skulle være lidt fluen på væggen, men i virkeligheden kom jeg hurtigt til at sidde med opgaver, der havde betydning for projektets fremdrift.

Jeg har også lært, at det ikke er de teknisk sværeste opgaver, der nødvendigvis giver den største læring. Nogle gange har det været en lille rettelse i en plan eller en snak med en kollega, der har gjort, at jeg forstod noget nyt." 

Færdiggør sætningen: ”Jeg vil huske min praktik hos Vilhelm Lauritzen Arkitekter for…”

"…de skønne mennesker. For at føle mig som en del af et team, hvor man både kan være seriøs og fjollet. Jeg vil huske det for det faglige ansvar og de mange små sejre. For at få ros for noget, jeg selv har lavet. For at være med til at sætte min lille bitte finger på et stort projekt. Og mest af alt vil jeg huske følelsen af at være et sted, hvor det giver mening at stå op om morgenen og tage afsted – selv når det regner."

Cecilie var i praktik fra januar til juni 2025 som en del af 6. semester på bygningskonstruktøruddannelsen på KEA. I løbet af praktikperioden har hun arbejdet med boligbyggeri i Ørestad og bidraget til en mindre kantinebygning i træ.

Nu venter det afsluttende semester, hvor Cecilie kaster sig over bachelorprojekt og speciale. Og hvad venter hende derefter? Det må tiden vise, men én ting er sikkert: Hun tager sin praktik med i rygsækken, pakket med teknisk indsigt, faglig selvtillid og nye venskaber.