Hvad er det særlige, man skal forholde sig til, når man skal udvikle Life Science Arkitektur?

Det er altafgørende, at vi som arkitektrådgivere har 100% styr på, hvad det vil sige at skulle designe og udvikle arkitektur til en GMP-virksomhed (Good Manufacturing Practice), hvor der er nogle meget specifikke krav til kvalitet, dokumentation og sikkerhed. Som arkitektrådgivere har vi således et skarpt defineret regelsæt for, hvordan vi navigerer i opgaveløsningen i hele processen - fra de aller første skitser til vi afleverer et færdigt projekt til kunden. Efter snart 20 år med Life Science byggerier, har vi hos Vilhelm Lauritzen Arkitekter opbygget solid erfaring med at arbejde med GMP som et vilkår for opgaveløsningen – planlægningsmæssigt og byggeteknisk. Vi har indgående kendskab til de udfordringer en Life Science virksomhed eller et hospitals brugere står med i det daglige, og det står centralt i vores rådgivning af bygherrer, at vi forstår, hvad det vil sige at arbejde med den kompleksitet.

Hvilken forskel gør det, om der er arkitekter involveret i udviklingen af Life Science?

Det gør en forskel på flere niveauer, men først og fremmest fordi Life Science byggerier skal være steder for mennesker. Arbejdspladser, der understøtter både arbejdsgange og arbejdsglæde. Som arkitektrådgiver kan vi skabe de helheder, der på den ene side både favner de helt små avancerede tekniske detaljer og de store produktionsapparater, maskiner og logistik. Og på den anden side skal det være et miljø, hvor det er rart at befinde sig som menneske. Hvor der er dagslys, godt indeklima, opholdssteder og nærvær af natur.

En prioritering af arkitektonisk kvalitet kan også være med til at styrke en virksomhed eller institutions identitet og brand.

Hvad er den stærkeste tendens lige nu inden for Life Science?

Den stærkeste tendens lige nu, vil jeg mene er behovet for at tænke i helheder og integration af funktioner. Der skal være en sund vekselvirkning mellem forskellige funktioner som eksempelvis kontorer og laboratorier. Samtidig er ”forandring” et ufravigeligt parameter, vi skal forholde os til som rådgivere. De bygninger og rumligheder vi designer er ikke det primære. Det er indholdet i bygningerne – maskinerne, den logistiske indretning, udstyr, hospitalssenge og så naturligvis brugerne; de ansatte, studerende, patienter mfl. Derfor skal vi skabe arkitektur, der er så robust og samtidig fleksibel, at bygningerne kan rumme den konstante forandring og udvikling på området.

Hvilken forskel kan Life Science gøre i forhold til at forbedre menneskeliv?

På hospitalsområdet findes der efterhånden rigeligt med evidens for, at arkitekturen kan virke helende på mennesker, og vi gør det virkelig godt her i Danmark. Det er en fornøjelse at følge med i udviklingen af Nyt Hospital Nordsjælland (link), som jeg mener er et godt eksempel på, når arkitekturen sætter mennesket i centrum. Og på Steno Diabetes Center i Herlev (link), der fuldstændig vender op og ned på hvad et sundhedsbyggeri er.
Både hvad forsknings, - og produktionsvirksomheder samt hospitaler angår, handler det om at kunne få det menneskelige og ”maskinen” til at gå op i en højere enhed. I dag ved vi, at glemmer vi mennesket og har udelukkende fokus på hard core produktion og logistik, så misser vi muligheden for at skabe merværdi og gøre en forskel, der rækker langt ud over virksomhedens eller institutionens mure.