Nyhed
28.02.18
Besøg temaudstillingen ”Redmolen – fra brændstofdepot til bydel” som tillæg til den faste udstilling i By & Havns nordhavnsudstilling Himmel og hav!, der holder til i The Silo i Nordhavn.
Udstillingen fortæller om områdets historie samt om planerne for Redmolen i fremtiden. Udstillingen er åben fra torsdag d. 22. februar og et par måneder frem.
Åbningstiderne er 10-15 torsdag og fredag – lørdag og søndag 10-16.
Spidsen af Redmolen bliver et nyt mødested i byen med en unik beliggenhed i havnens store rum. Visionen er, at projektet skaber rammerne for et alsidigt byliv, der kan udspille sig året rundt. Et samlingssted for beboere, arbejdsliv og besøgende i indløbet til Københavns Havn.
Udstillingen er udført i samarbejde med By & Havn, COBE og Tredje Natur for PFA Ejendomme.
Læs mere om
Redmolen Spidsen
Om eventen