Når du ser tilbage, hvorfor var Psykiatrisygehuset i Slagelse et stærkt projekt, da det stod færdigt i 2015?

”Det var et kæmpe skridt for psykiatrien i Region Sjælland. Med sine 44.000 kvadratmeter og 194 sengepladser var det – og er stadig – det største psykiatribyggeri i nyere tid. Det var her, man for første gang samlede almenpsykiatri, retspsykiatri og Sikringsafdelingen under ét tag og samtidig placerede det hele i forbindelse med det somatiske hospital.

Det sendte et signal om, at psykiatrien ikke skulle ligge afsondret, men være en naturlig del af en sundhedscampus og en del af byen. På den måde blev det både et arkitektonisk og samfundsmæssigt statement, og for Region Sjælland et fagligt fyrtårn.”

Helende arkitektur var et nøgleord. Hvordan er det kommet til udtryk, og hvordan holder det ti år senere?

"Helende arkitektur handler om at gøre omgivelserne til en aktiv del af behandlingen. I Slagelse arbejdede vi med grønne gårdrum, dagslys og kontakt til naturen som helt centrale elementer – alle med dokumenteret effekt på helingsprocesser og skabelsen af ro. Vores ambition var, at hvert indendørs rum og hver funktion i bygningen skulle have et tilsvarende uderum, og alle patientafsnit skulle have direkte adgang til gårdrum eller haver.

Belysningen var også noget, vi var særligt opmærksomme på. Huset er udstyret med intelligent LED-lys, der genskaber dagslysets naturlige farveforandringer over døgnet. Det var banebrydende dengang. I dag ser vi, at teknologien er blevet endnu mere avanceret – i dag ville vi kunne personalisere lys og lyd endnu mere til den enkelte patient. Men grundideen, at miljøet i sig selv kan være helende, holder virkelig godt."

"Og så må jeg nævne kunsten. Malene Landgreen stod for farvesætningen, og Ursula Andkjær Olsen bidrog med poesi på væggene. Det har givet rummene identitet, stemning og noget menneskeligt, der stadig mærkes i dag.”

Hvordan har brugerinddragelsen spillet ind og hvad ville man gøre anderledes i dag?

”Brugerinddragelsen var helt central for tilblivelsen af Psykiatrisygehuset i Slagelse. Vi havde en meget omfattede brugerproces, som var med til at sikre de rigtige løsninger. Meget tidligt var vi i en tæt dialog med patienterne og personalet. Det betød, at vi fik indsigt i alt fra arbejdsflow til patientoplevelser, og det gjorde det muligt at designe løsninger, som fungerer i praksis."

"For eksempel blev det tydeligt, hvor vigtig adgangen til lys, luft og natur er – ikke kun for patienterne, men også for personalet. Og det, at flows er adskilt og overskuelige, blev også bearbejdet i processen. Klare patient- og personaleveje samt adskillelse af akutte og rolige funktioner er med til at give bedre orientering, ro og bedre flow i huset.

Hvis vi stod med opgaven i dag, ville vi kunne trække på flere digitale værktøjer. Vi kunne simulere bevægelsesmønstre, teste sikkerhedsforhold i 3D og analysere brugerfeedback mere systematisk. Men selve princippet – at husets brugere skal inddrages fra start – ville være fuldstændigt det samme.”

Byggeriet rummer både almenpsykiatri, retspsykiatri og Sikringen. Hvordan greb I den kompleksitet an?

”Ja, det er jo et enormt komplekst projekt, fordi det rummer så mange forskellige funktioner. Vi har løst det ved at arbejde med en campus-idé. Det betyder, at bygningerne er opdelt i tydelige zoner, hvor det hele samtidig hænger sammen. Man kan sige, at det er en samling af klynger med patientafsnit omkring stille haver forbundet med hinanden af fælles funktioner så som aktivitetsrum, træningsrum og svømmehal. Og så et centralt videnshus, hvor man finder forskning, undervisning, auditorium og kantine. På den måde er der skabt et logisk flow, som både giver overblik og fleksibilitet."

"Når jeg kigger tilbage, så var det en meget robust løsning, og ti år senere ser vi, at kompleksiteten kun er vokset. Behandlingsmetoder udvikler sig hurtigt, og vi står midt i en virkelighed, hvor hospitaler skal være endnu mere digitale. Smart teknologi, data og fleksible systemer er blevet en integreret del af sundhedsvæsenet.

Erfaringerne fra Psykiatrisygehuset viser imidlertid, at robusthed betaler sig. Projektet har vist sig at fungere rigtig godt her 10 år efter, og det er et bevis på, at fleksibilitet og kvalitet kan skabe langtidsholdbare løsninger. Den gode arealstandard i projektet er også værd at nævne, da den gav os mulighed for gode, rummelige afsnit og rum. Det i sig selv har været med at skabe den robusthed, der gør det muligt at tilpasse bygningerne og de enkelte rum til eventuelle nye behov.

Med disse erfaringer i ryggen kan vi nu arbejde endnu mere bevidst med fleksibilitet og robusthed – helt fra rumprogrammering til tekniske installationer. Målet er at skabe hospitaler, der ikke blot absorberer forandringer, men også aktivt understøtter udviklingen af nye behandlingsformer og digitale patientløsninger. Det giver os troen på, at fremtidens hospital kan være både fleksibelt, bæredygtigt og klar til de næste mange års sundhedsmæssige udfordringer."

Hvordan fandt I balancen mellem åbenhed og sikkerhed?

”Det er altid et af de sværeste spørgsmål i psykiatrien. For på den ene side skal patienterne føle sig trygge, og på den anden side kan det være en udfordring, hvis patienten føler sig indespærret. Vi løste det ved at arbejde med transparens og adgang til uderum. Alle patienter kan komme udenfor, og parken omkring hospitalet er åben for offentligheden. Det skaber altså en frihed og tråde til det lokale samfund.

Samtidig er sikkerheden tænkt helt til detaljen. Der er kontrol med adgang, gode oversigtsforhold og sikre flugtveje. For personalet betyder det, at de kan arbejde i ro og tryghed, og for patienterne betyder det, at sikkerheden er til stede uden at dominere mere end nødvendigt.

I dag ville vi kunne supplere med mere avancerede teknologier – digitale adgangssystemer, intelligente alarmer og sensorer – men selve balancen mellem åbenhed og sikkerhed er stadig den samme udfordring og har den samme styrke.”

Når du ser tilbage, hvilke erfaringer står stærkest, og hvad tager vi med ind i fremtidens hospitalsbyggeri?

”Der er tre ting, jeg synes står særligt tydeligt, når jeg ser tilbage på Psykiatrisygehuset i Slagelse. For det første, at helhedsplanlægning er helt afgørende. Når man samler funktioner, giver det både bedre patientforløb og en mere effektiv drift.

For det andet, at arkitekturen ikke bare er rammer, men kan være et behandlingsredskab i sig selv. Lys, natur og åbenhed er ikke bare pynt, det er en del af behandlingsforløbet.

Og for det tredje, at samarbejde og inddragelse med brugerne af hospitalet er uundgåeligt, hvis det skal lykkes. Psykiatrien kræver rammer, der både er specialiserede og fleksible, og det kan man kun opnå ved at lytte til dem, der bruger huset i hverdagen."

"Men hvis vi løfter blikket til i dag og fremad, så er der også nye dagsordener, vi skal være opmærksomme på. Fleksibilitet og robusthed er blevet centralt nøgleord – hospitaler skal kunne håndtere hurtige teknologiske skift og nye behandlingsformer, uden at man skal starte forfra hver gang. Hospitalerne i fremtiden bliver ikke længere kun noget, du oplever ved fysisk besøg, men i lige så høj grad digitale.

Smarte bygninger, AI-understøttet drift og mere personaliserede løsninger til patienterne er allerede på vej. Men fundamentet – helende arkitektur, helhedsplanlægning og brugerinddragelse – det vil stadig være nøglen.”