Vilhelm Lauritzen
Carl Hansen & Søn
1945
2024
FSC-certificeret eg (FSC® C135991), spejl
Højde 175 cm, dybde 5,8 cm, bredde 80 cm
Design
Radiohus Spejlet blev designet af Vilhelm Lauritzen i 1945 eksklusivt til kongeværelset i Københavns radiohus. Nu præsenterer Carl Hansen & Søn spejlet i samarbejde med Vilhelm Lauritzen Arkitekter.
Vilhelm Lauritzen (1894-1984) tegnede Radiohusspejlet som et helfigursspejl til Kongeværelset i Radiohuset, der fungerede som den kongelige families gemak. Kongeværelset er et totaldesign, hvor samtlige møbler i rummet er tegnet af Lauritzen specifikt til rummet.
Knud Erik Hansen, CEO og tredjegenerationsejer af Carl Hansen & Søn, udtaler:
"Vi startede samarbejdet med Vilhelm Lauritzen Arkitekter ved at lancere Radiohusets Foyer-serie i 2022, og i forbindelse med et besøg i Radiohuset lagde vi mærke til det smukke spejl, som passer perfekt ind i Carl Hansen & Søns portefølje af dansk design. Spejlet har aldrig tidligere været tilgængelig for et bredere publikum, og vi er derfor glade for, at vi nu kan føje det til vores kollektion."
Spejlet har en tydelig Vilhelm Lauritzen- og Radiohus-signatur, hvor den organiske ramme i massivt egetræ, indrammer spejlbilledet på smukketste vis. Den markante rammen samles med største præcision, så træets åretegninger følges ad. Dernæst pudses overfladen nænsomt op i hånden for at opnå en flot finish.
Anne Møller Sørensen, partner i Vilhelm Lauritzen Arkitekter, udtaler:
"Radiohusspejlet er et møbel i sig selv og meget mere end en flade. Der er noget næsten barokt over den organiske træprofil, der indrammer spejlbilledet på smukkeste vis. Vi har valgt at lancere spejlet i eg, der tilfører designet et nordisk og kontemporært udtryk."
Radiohusspejlet kan indgå både i private hjem og offentlige rum som teatre, hoteller, butikker og retailområder generelt.