Realdania

Midt i det trafikale knudepunkt på Jarmers Plads, ligger det tidligere Realkredit Danmarks hovedsæde, som nu huser Realdania. Opført i 1959 er den med sin ikoniske facade i natursten en bygning, som mange københavnere hver dag cykler forbi og sandsynligvis genkender som en del af bybilledet. Karakteriseret af rene linjer, geometriske mønstre og naturmaterialer som marmor, teak og messing, er det et af de tidligste eksempler på et kontorhus i nordisk modernisme.

Flere renoveringer og nyindretninger af forskellige brugere havde gennem tiden præget bygningens indendørs arealer og sløret det oprindelige udtryk. Men hvis man så efter i detaljerne, gemte huset forsat et væld af smukke og bevaringsværdige detaljer, materialer og håndværk.

Disse var udgangspunktet for bygningens renovering, som var blevet nødvendig, efter tidens tand havde sat sit præg på bygningen, og ændrede arbejdsgange krævede nye fysiske rammer. Visionen var at lade det originale arkitektoniske udtryk komme tilbage i sin ret i et kontorhus, som understøtter nutidens måde at arbejde på.

Under lagene dukkede fortællingen om huset op

Med omhu og nænsomhed blev tidens tilføjelser af forskellige renoveringer skrællet væk ét lag ad gangen. Under lagene dukkede historien om bygningen langsomt op, stykket sammen af de materialer og detaljer, som var blevet dækket til gennem tiden under gulve, maling og moderniseringer. En proces som krævede både forsigtighed og fysisk tilstedeværelse for at være sikker på at de historiske detaljer ikke blev overset og, at værdifulde genstande ikke blev kasseret eller ødelagt. 

Under linoleumsgulvet på bygningens toiletter lå det oprindelige flisemosaik, som blev håndsorteret og renset, og nu er genetableret på alle toiletter i huset. De steder hvor fliserne ikke stod til at redde, eller hvor udvidelser og ombygninger gjorde det nødvendigt at supplere med flere fliser, er de nye fliser så tæt på de originale i materialitet og udtryk, som muligt.

Til trods fro at loftelementer og trappekomponenter bar præg af alder og manglende vedligehold, var de ikke nær udtjente. Med projektets ambition om at bevare og genbruge mest muligt, blev alle dele renset helt ind i de mindste kroge og snørklede hjørner, og tilføjer nu karakter til bygningen mange år endnu. 

For at videreføre de eksisterende trægulve, fliser og linoleumsflader, blev de renset og restaureret. Sammen med nye lyse gulve, som erstattede de mørke gulvtæpper, binder de huset sammen på tværs af etagerne. Huset rummer flotte overgange mellem de forskellige materialer på gulvet, og gulvlister i kork både adskiller og binder materialerne sammen.

Helheden gemmer sig i detaljerne

Med visionens om at føre huset tilbage til sit oprindelige udtryk, handlede det om nænsomt at lytte til de spor, bygningen selv har gemt i sine overflader. Det er i de små detaljer, at helheden afslører sig – i mødet mellem materialer, i referencerne til det oprindelige og i håndværket. 

Renoveringen er derfor også et projekt, som handler om at træde tilbage på det rette tidspunkt, og lade huset fortælle selv. Historien har fået lov at tale, og nutidens indsats er foldet ind i det eksisterende så diskret, at man næsten skal tæt på – helt ned i detaljerne – for at opdage, hvor arbejdet har fundet sted.

Nye funktioner med afsæt i det oprindelige

Ambitionen var at bevare, restaurere og genbruge så meget, som muligt, og kun introducere elementer, som ville tilføje rumlig og materiel værdi. De nye funktioner er derfor etableret med afsæt i de oprindelige gedigne og udtryksfulde materialer, og flere materialer og genstande er genetableret i nye rammer. Opmagasineret i kælderen stod teakdøre, messinghåndtag og lamper – en kulturarv, som nu har fået nyt liv op gennem etagerne.

Herretoiletter er ombygget til unisex-toiletter, og med håndvaskene placeret hvor urinalerne tidligere har været, er de eksisterende vandrør genbrugt. Desuden er der opdateret handicaptoiletter på alle etager, hvortil supplerende skilte er designet i samme udtryk som de eksisterende. 

Som et af de mest markante greb blev en passage gennem en bærende væg åbnet op for at skabe forbindelse til et tidligere overset område, der nu fungerer som et åbent samarbejdsområde med mødelokaler.  

Arealet har fået en autentisk karakter med originale dobbeltdøre, som stod gemt i kælderen, i en specialbygget ramme af træ, bejdset så den efterligner den gennemgåede teak. På samme måde er dobbeltdøren til de nye møderum på tredjesalen to tidligere enkeltdøre tilpasset for at kunne genetableres i nye rammer.