News
05.12.25
Nyhed
08.12.25
Hvert år peger læserne af Condé Nast Traveller på de steder i verden, de holder allermest af og bliver ved med at vende tilbage til. Ud over byer, hoteller og restauranter kårer de også deres foretrukne lufthavne, og i år indtager Københavns Lufthavn en flot placering blandt de mest populære på globalt plan.
Københavns Lufthavn er kendt for sin rolige atmosfære, varme organiske materialer og enkle, nordiske formsprog. I 2025 rundede lufthavnen sit 100-års jubilæum og har gennem årtier markeret sig som noget særligt internationalt. Selvom lufthavnen i størrelse matcher sin typologi, fremhæves den ofte for at være designet i øjenhøjde med sine brugere. Mange beskriver den ligefrem som hyggelig og fremhæver de korte afstande, de intuitive flows, dagslyset og det brede udvalg af butikker og spisesteder som særlige kvaliteter.
Vores samarbejde med Københavns Lufthavn strækker sig tilbage til 1939, hvor Vilhelm Lauritzen tegnede det, der regnes som verdens første egentligt designede, kommercielle lufthavnsterminal: Vilhelm Lauritzen Terminalen. Siden da har vi løst en lang række opgaver i lufthavnen, senest udvidelsen af Terminal 3 Airside: mere end 60.000 m² ny arkitektur, som efter planen åbner for rejsende i 2027.
Gennem årene har vi haft fornøjelsen af at sætte vores aftryk på lufthavnens udvikling. Blandt vores projekter er Terminal 2 fra 1960, Terminal 3 fra 1998, kontroltårnet fra 2005 og metrostationen fra 2007.
Readers’ Choice Awards bygger på en omfattende onlineafstemning blandt Condé Nast Travellers læsere. I 2025 blev der afgivet hele 757.109 stemmer på tværs af kategorier som byer, hoteller og lufthavne.
For at komme i betragtning skal lufthavne opnå et vist antal besvarelser og en bestemt minimumsscore. Deltagerne bedømmer på en fempunktsskala, som omregnes til procent. Resultaterne udgives som gennemsnit på tværs af alle kriterier og afrundes til to decimaler.
Ifølge Readers’ Choice-undersøgelsen er disse lufthavne blandt verdens bedste i 2025: