Gennem årtier har Simon været med til at forme nogle af tegnestuens største projekter og til næste år kan han fejre sit 25-års jubilæum på tegnestuen. Her sætter han ord på de erfaringer, traditioner og fællesskaber, der har formet hans faglighed – og på hvorfor det er vigtigt at værne om en kultur, der er mere end hundrede år gammel.

Du har været med på flere projekter gennem alle faser og på de helt store projekter i flere år. Hvad har du lært i de processer?

"På både Niels Bohr Bygningen og Nyt Hospital Nordsjælland var jeg med i 5-6 år – fra vi vandt konkurrencen til det færdige udbudsprojekt. På begge projekter har jeg arbejdet med programmering i et tæt samarbejde med brugerne: professorer, forskere, læger, sygeplejersker og andet sundhedspersonale. Det har været spændende at komme helt tæt på deres verden og forstå deres faglighed og de visioner, der driver dem.

Det indebærer også en forståelse for de konkrete behov og tekniske krav, der skal understøtte bygningernes komplekse formål – og så bruge den viden til at samle puslespillet, der udgør de bedste rammer for deres udfoldelse."

Hvad gør et projekt særligt at arbejde på?

"På Nyt Hospital Nordsjælland har vi arbejdet sammen med arkitekterne Herzog & de Meuron fra Schweiz og ingeniører fra Storbritannien, og på Vandkulturhuset har vi arbejdet sammen med arkitekterne Kengo Kuma fra Japan. Kulturmøderne har gjort de projekter endnu mere interessante. Det er både spændende og udfordrende, når man bedst muligt skal oversætte, forstå og afstemme forskellige ståsteder.

Som projekteringsleder arbejder jeg lidt som en slags dirigent. Det handler om at samle forskellige fagligheder og perspektiver og få dem til at arbejde i samme retning. Når det lykkes, opstår der en helhed, hvor mange stemmer spiller sammen – en slags musik med mange klange."

Er der en tradition på tegnestuen, du sætter pris på?

"Jeg synes det er fantastisk, hvordan Vilhelm Lauritzens ånd stadig lever på tegnestuen. Helt konkret arbejder vi fortsat med flere af de bygninger og brugere, som er en betydelig del af tegnestuens arv. For eksempel renoverede og omdannede vi Radiohuset på Rosenørns Allé, så det i dag huser Det Kongelige Danske Musikkonservatorium – en funktion der giver så god mening i de enestående rammer. For DR har vi også tegnet både TV-Byen i Søborg og dele af DR-Byen i Ørestad."

"Også tegnestuens historie med Københavns Lufthavn går helt tilbage til 1939, hvor den allerførste terminal blev designet af Vilhelm Lauritzen. Jeg startede på tegnestuen kort efter, vi havde været med til at flytte den ikoniske terminalbygning næsten 4 km på tværs af landingsbanerne. Nu har jeg for nylig være med til sammen med Slots- og Kulturstyrelsen at sikre, at den fredede Vilhelm Lauritzen Terminal bliver renoveret nænsomt og i overensstemmelse med det oprindelige design.

Det var også en fantastisk begivenhed, da tegnestuen i 2022 kunne fejre 100-årsjubilæum. Det var spændende at have fokus på, hvordan ånden fra Vilhelm Lauritzen fortsat lever på tegnestuen i kulturen og i vores arbejde."

Hvad betyder ånden fra Vilhelm Lauritzen i dit arbejde?

"Tegnestuens ånd lever for mig helt ned i arbejdet med de konkrete projekter. Det handler om sammenhængen mellem helhed og detalje, om pragmatisme og bygbarhed og om at lade funktionen og brugernes behov, ønsker og drømme forme arkitekturen. Det er en tilgang, som jeg oplever, resonerer med mange forskellige bygherrer, fordi den tager udgangspunkt i mennesker og hverdagsliv.

Derfor tror jeg på, at de tilgange og traditioner, vi på tegnestuen er formet af, er vigtige at tage med, når vi (også) i fremtiden skal skabe rammerne om det gode liv. Hvad enten det er det gode liv i hjemmet, på arbejdspladsen eller i andre særlige situationer. Her tænker jeg for eksempel på den helende arkitektur på hospitaler, som både omfavner patienter, pårørende og personale."

Du er også blevet valgt som medarbejderrepræsentant til bestyrelsen. Hvad er vigtigt for dig i det arbejde?

"Med min lange tilknytning til tegnestuen er det vigtigt for mig at værne om den kultur, vi sammen har opbygget. Som medarbejderrepræsentant håber jeg derfor at kunne være med til at sikre, at kulturen bliver ved med at understøtte og præge tegnestuens udvikling fremover.

Jeg er også så heldig at være en del af bestyrelsen som formand for VL-fonden, som sørger for, at vi på tegnestuen kommer på flere studieture og til flere sociale arrangementer. Fonden nærmer sig så småt sit 50-årsjubilæum, og den er dermed også en vigtig kulturbærer i tegnestuens liv."

For 25 år siden boede Simon i London, men da han fik job på tegnestuen, flyttede han hjem til Danmark og startede som arkitekt i 2002. Han er uddannet arkitekt fra Det Kongelige Akademi i København og har siden videreuddannet sig til byggeøkonom og projekteringsleder hos Danske Byggeøkonomer.

Gennem årene har han blandt andet arbejdet på Nyt Hospital Nordsjælland, mikrobiologiske laboratorier på DTU og flere projekter i Københavns Lufthavn. Han har netop udarbejdet idéoplæg til to hospitalsprojekter og arbejder lige nu som projekteringsleder på Vandkulturhuset, som åbner på Papirøen i det indre København til efteråret.