Vær med

...når vi designer til fremtiden

I 1922 grundlagde arkitekten Vilhelm Lauritzen tegnestuen med en klar overbevisning om, at arkitektur er for alle – ikke for de få priviligerede. Han var optaget af lyset og mennesket i arkitekturen og arbejdede ud fra princippet om, at form skulle følge funktion.

Siden da har Vilhelm Lauritzen Arkitekter videreført og udviklet denne tilgang og arbejdet med arkitektur, der er til for de mange og skabt til at holde langt ind i fremtiden.

Vores projekter spænder bredt, og vi tegner alt fra boliger og skoler til supersygehuse og universiteter. Vi er optagede af at bygge til mennesker, imødekomme fremtidens behov og transformere den eksisterende bygningsmasse.

Bliv en del af et fællesskab

Tegnestuen ligger i et tidligere pakhus i Københavns Nordhavn med udsigt over havnens indløb. Her arbejder vi omkring 150 arkitekter, konstruktører og specialister, som hver dag bidrager til et stærkt fællesskab præget af en uformel omgangstone og en flad organisationsstruktur.

Vi holder af både sociale og faglige arrangementer – med alt fra fredagsbarer og faglige frokoster til sportsaktiviteter og studieture.

Kan du se dig selv som en del af fællesskabet, og deler du vores værdier og interesser? Så send os gerne din ansøgning, portfolio og CV.

Se ledige stillinger

Søger du praktikplads?

Er du under uddannelse og interesseret i at sætte dine evner i spil på en tegnestue? Så har vi to gange årligt åbent for ansøgninger fra arkitekt-, konstruktør- og kommunikationspraktikanter.

Ved afslutningen af det meritgivende praktikophold giver tegnestuen en erkendtlighed i henhold til SU-lovgivningen.

Vi holder af både sociale og faglige arrangementer – med alt fra fredagsbarer og faglige frokoster til sportsaktiviteter og studieture.

Kan du se dig selv som en del af fællesskabet, og deler du vores værdier og interesser? Så send os gerne din ansøgning, portfolio og CV.

Læs om praktikforløb hos os