Hvordan er transformations- og renoveringsprojekter særlige at arbejde med?

"Transformationer og renoveringer handler om at få mest muligt ud af det, vi allerede har bygget. Det er projekter, som er både meningsfulde og krævende – de er komplekse, men langt fra umulige. Selvom det ofte vil være billigere, hurtigere og mindre risikofyldt at rive ned for at starte forfra, giver det mening at puste nyt liv i de gamle bygninger. Når vi transformerer, renoverer og genbruger frem for at bygge nyt, reducerer vi ressourceforbruget og dermed CO₂-udledningen, og samtidig får vi mulighed for at bevare vores fælles bygnings- og kulturarv.

Men det er også projekter, hvor rigid lovgivning og krav ofte skaber udfordringer; man ser sig selv løbe panden mod en mur, fordi bygningsreglementet er tiltænkt nybyggeri. Det peger direkte på den største udfordring i arbejdet med transformation, renovering og bevaring: at bygningsreglementet og de tekniske krav deri sjældent tager hensyn til bygningens alder eller til de vilkår, der også er i forbindelse med bevaringsværdige bygninger. Det gælder f.eks. i bygninger kategoriseret som SAVE 1, hvor krav til indeklima altid er en udfordring, fordi man ikke må røre hverken facader eller meget indenfor, og vi vil ikke efterisolere indefra på grund af dugpunktet."

Kan du komme nærmere ind på, hvilke barrierer man ofte møder i det arbejde?

"Med det nuværende bygningsreglement løber vi som rådgivere hurtigt ind i udfordringer, som besværliggør transformations- og renoveringsprojekter. Det er et regelsæt, som er skrevet ofte hundrede år efter ejendommens opførelse og fra et udgangspunkt, der primært tager hensyn til den byggestandard, vi tegner og bygger efter i dag.

I praksis betyder det, at man skal dokumentere alt fra brand og statik til energi og akustik på et niveau, som bygningen aldrig var tænkt til. Mange af kravene kolliderer direkte med hinanden og med den bevaringsværdige arkitektur, og står i vejen for at historiske bygninger kan bevares – og det er trist."

"Et eksempel er kravene til dagslys, hvor ældre kontor- eller industribygninger ofte har store bygningskerner, der ikke lever op til nutidens standarder for naturligt lys. Det gør det vanskeligt at transformere disse gamle bygninger til boliger, fordi store dele af bygningen ikke lever op til kravene for boligbyggeri, selvom de teknisk set fungerer fint.

Brandkravene kommer også i vejen, fordi de gør det svært at bevare originale detaljer og materialer som f.eks. træpaneler, døre eller trapper, der sjældent lever op til moderne standarder for brandmodstand. Ofte kan historiske detaljer derfor ikke bevares, hvis brandkravene skal overholdes, og det betyder, at vi mister arkitektonisk værdi og historie, som ikke er til at få igen.

Og så er energikravene endnu en barriere; når man ikke må ændre facaderne på bevaringsværdige bygninger, er det næsten umuligt at opnå de ønskede energirammer. I de tilfælde ender man med at skulle isolere indefra, hvilket påvirker proportioner og loftshøjder, og i sidste ende ændrer bygningens karakter."

Hvad ser du som nogle af de største konsekvenser af de udfordringer?

"Konsekvensen er, at alt for mange bygninger risikerer at gå tabt eller ikke bliver udnyttet optimalt. Bygninger er jo skabt til at blive brugt, og sådan har de det også bedst. Når bygninger ligger tomme, står de og forfalder lige så langsomt, og det er et enormt spild af materialer, historie og potentiale.

Som det er nu, bremser og begrænser bygningsreglementet transformations- og renoveringsprojekter – især når økonomi og ressourcer også skal indtænkes. Det er både dyrt og tidskrævende at dokumentere sig igennem kravene med den konsekvens, at mange gode projekter bliver langt mere ressourcekrævende, end de burde være. Når reglerne bliver for rigide, bliver det ganske enkelt for dyrt og for komplekst at bevare frem for at rive ned, og det kan i sidste ende betyde, at bygherre opgiver projektet. I stedet bliver bygninger revet ned, selvom de teknisk og arkitektonisk kunne være bevaret.

Det betyder, at bygninger, som egentlig kunne få nyt liv og fortsat skabe værdi, ender som affald, og at udviklingen mod et mere bæredygtigt byggeri bliver bremset markant. På den måde mister vi både ressourcer og kulturarv, og det går stik imod den fælles udtalte ambition om mere genanvendelse og mindre CO2-udledning i byggebranchen."

Hvordan kunne man gøre det mindre kompliceret at transformere og renovere bevaringsværdige bygninger?

"Helt kort så skal vi hen imod et system, som samarbejder – fremfor et system, der kun kontrollerer. Det handler ikke om at slække på kravene, men om at give plads til faglige og helhedsorienterede vurderinger.

Vi har brug for et bygningsreglement, der i højere grad tager udgangspunkt i den eksisterende bygningsmasse – et egentligt renoveringsreglement. I fremtiden bør vi som rådgivere kunne komme med løsningsforslag, som kan blive myndighedsvurderet, frem for blot at krydse af på en tjekliste udformet til nybyggeri. Det vil give mulighed for at bruge faglighed og erfaring til at finde de bedste løsninger i de enkelte projekter uden at gå på kompromis med sikkerhed og kvalitet eller tid og budget.

Derudover må vi være meget mere pragmatiske. Et enkelt krav bør ikke kunne vælte et helt projekt, og man skal derfor kunne se på helheden og vurdere, hvad der reelt er nødvendigt. Måske man skal acceptere, at en ældre bygning ikke kan leve op til alle moderne standarder, men stadig fungerer sikkert og forsvarligt. Det kan handle om at reducere antallet af etager, bruge bygningen anderledes og generelt stole på fagfolks vurderinger.

I det hele taget er der brug for en mere fleksibel og holistisk tilgang i det kommende bygningsreglement."

Udviklingen af det nye bygningsreglement BR28 er i gang. Hvad mener du, er det vigtigste at få med?

"Det kommende bygningsreglement bør skelne mellem nybyggeri og transformations- og renoveringsprojekter. Det skal være muligt at tænke mere fleksibelt – både teknisk og økonomisk – for at fremme muligheden for at bevare og genanvende i stedet for at rive ned.

Derfor er der også brug for et vist vurderingsråderum i bygningsreglementet, hvis vi skal støde på færre udfordringer og begrænsninger i forbindelse med renovering, genanvendelse og transformation. Et råderum vil give mulighed for en individuel vurdering i de enkelte sager, fordi der på mange punkter burde indføres en helhedsvurdering. Det gælder blandt andet inden for akustik, indeklima og energikrav, hvor vi bør se holistisk på den samlede løsning. Det er en måde at komme væk fra, at bygningsreglementet blot fungerer som en tjekliste fyldt med benspænd."

Hvis der kommer en mere fleksibel og helhedsorienteret tilgang til bygningsreglementet, hvilken forskel vil det så gøre i praksis?

"Et bygningsreglement med en mere fleksibel og holistisk tilgang, er et tidssvarende reglement. Det vil gøre det muligt at bevare langt flere bygninger både fra et teknisk og økonomisk perspektiv. Hvis den grønne omstilling i det byggede miljø for alvor skal accelereres, er der brug for det.

Hvis vi har et reelt ønske om i stigende grad at passe bedre på, bevare og ikke mindst fortsat bruge vores bygningsarv, må myndighederne nuancere sine krav fremfor et bygningsreglement, der efterlyser universalløsninger. Når reglerne giver plads til fagligt kvalificerede løsninger i stedet for at efterlyse standardiseringer, kan vi tegne og bygge løsninger, der både er sikre, funktionelle og respektfulde over for det eksisterende."