Byplanlægning & Strategi

Om vores team
Vores team består af dybt dedikerede landskabsarkitekter, arkitekter og byplanlæggere, og vores mål er at designe og udvikle steder, landskaber, byer og strategier i højeste kvalitet. For os handler kvalitet ikke kun om æstetik. Det handler om den værdi, et projekt tilfører et sted, og hvordan det bliver brugt. For os er et vellykket projekt et sted, der understøtter lokalsamfund ved at give plads til hverdagsliv, fritid og menneskelige møder og som giver mening for dets brugere.

Vend blikket fra det smukke til det levede

Ordet ”kulturarv” bringer for mange reminiscenser til noget ”smukt”, noget originalt, noget monumentalt - en arkitektur og bygningskultur som konventionelt passer ind i en klassisk værdisætning som blandt andet SAVE. En værdisætning, som et nedlagt automekanikerværksted i Nordvest eller en fabriksbebyggelse på Vestegnen ikke har en chance for at opnå kulturarvsanerkendelse – og dermed beskyttelse – af. Det betyder, at meget af vores fælles by- og industrikulturarv rives ned, uden at der sættes spørgsmålstegn ved, hvad denne type kulturarv kan bidrage med i byudviklingen. Den nuværende værdisætning, der primært fokuserer på enkelte bygningers kvalitet og historie, overser ofte miljøerne og potentialerne i industriområder.

Det kræver, at vi får et nyt sprog, når det handler om vores kulturarv, der fokuserer på stedet og den urbane arv i stedet for ene og alene bygningernes facade, så åbner der sig et helt nyt landskab af potentialer og muligheder. Vi har brug for et sprog, når vi som byplanlæggere og arkitekter skal udvikle fremtidens byer med respekt for stedets egenart, historiske udvikling og fortællingerne. Et sprog vi har brug for som borgere i et samfund, for at forstå fortællingen om vores industrisamfunds udvikling. Samtidig har vi brug for at forstå, at byudvikling og arkitektur handler om andet og meget mere end ”flotte” bygninger og byrum.

Hvis hverken beslutningstagere, arkitekter, byplanlæggere og borgere lærer at se, forstå og værdsætte den oversete potentielle kulturarv, så forsvinder den. Med statsgaranti.

Konsekvensen er, hårdt sagt, at alle vores byer kommer til at ligne hinanden. Du aner ikke, om du står på havnen i Aarhus eller Københavns Nordhavn. En anden konsekvens er, at et kapitel af dansk by og industrikultur slettes endegyldigt og at vi bliver endnu mere distancerede fra håndværk og praktiske kundskaber.

One size does not fit all
Forskellige byområder kræver skræddersyet udvikling for at bevare deres dynamik og foranderlighed. En ensartet tilgang, ala "one size fits all," er ikke hensigtsmæssig i en bæredygtig byudvikling. Stedspecifikke tilpasninger er afgørende for at respektere hver bys unikke identitet og imødekomme borgernes behov, især hvis vi ønsker at skabe byer, der i deres udtryk er mangfoldige, har plads til det skæve, de mange og det dynamiske.

Eksempler på vellykkede transformationer af industrielle områder inkluderer Spinderihallerne i Vejle, Godsbanen i Aarhus og Torpedohallen på Refshaleøen. I Årslev købte Faaborg-Midtfyn Kommune i 2015 den nedlagte gummifabrik og omdannede den til et aktivt og socialt samlingspunkt ved navn Polymeren. Dette projekt, en del af en større byudvikling, modtog Byplanprisen i 2020 og illustrerer vigtigheden af at tænke i helheder frem for enkelte bygninger.

Den oversete "grimme kulturarv" fortjener også opmærksomhed. Miljøer som dem langs Rentemestervej i Københavns Nordvest-kvarter, Hersted Industripark i Albertslund og halvtomme industrikvarterer som i Middelfart, udgør en værdifuld, men ofte overset, del af vores fælles byhistorie. Selvom de sjældent opfylder nutidens fredningskrav, har de potentiale til at blive omdannet til adskillige funktioner, herunder startupvirksomheder, kulturhuse og små erhverv.

For at realisere transformationen af disse områder kræves en ændring i vores tilgang til kulturarv. Fokus bør skifte mod kontinuitet, der er baseret på urbane forandringer og tidslighed, for at bevare og revitalisere disse vigtige dele af vores bymiljøer. Bevarelse og omdannelse af nedlagte industriområder handler ikke kun om at bevare facader, men om at skabe et levende og tidsligt foranderligt bymiljø. Der er en uafviselig vigtighed i at inkorporere den oversete kulturarv i byplanlægningen for at opnå en mere bæredygtig og dynamisk fremtid for vores byer.

Uddrag af kronik skrevet af Kasper Albrektsen, erhvervs-ph.d. ved Arkitektskolen Aarhus, Rosa Lund, partner hos STED og Sofie Yde, byplanlægger

Hele kronikken kan læses på politiken.dk

Bevar 'det grimme': Kommune købte nedlagt gummifabrik i stedet for at rive den ned. Nu er der crossfit, teater, koncerter, værksteder og butikker side om side - politiken.dk