Bæredygtighed

Konkret arbejder vi med bæredygtighed på flere parametre: Vi arbejder med livscyklusvurderinger (LCA) som design-driver, hvilket vil sige, at  beregningerne er  afsættet for en nøje afvejning af geometri, materialer og tekniske løsninger. Samtidig udfordrer og revurderer vi hele tiden måden, vi designer og bygger på ved at forbedre og optimere vores processer.

I vores medarbejdergruppe har vi DGNB-, LEED- og BREEAM-konsulenter samt certificerede rådgivere i bæredygtighed. Hertil også bl.a. kompetencer inden for lysdesign, dagslysberegninger, arbejdsmiljøkoordinatorer, tilgængelighedsauditorer m.v.

Fokus i 2025

I 2025 tager vores arbejde med bæredygtighed afsæt i en række holdninger inden for funktionalitet, inklusion og dokumentation. Vi mener, at:

…en afgørende faktor for at reducerer byggeriers klima- og miljøaftryk er langtidsholdbarhed gennem fleksibilitet. At bygninger kan ændre funktion over tid, så rum og form kan holde gennem generationer og bygningen dermed får en længere livscyklus.

…materialer, der betegnes som bæredygtige, skal følges af valid dokumentation for deres effekt – ellers afviser vi materialerne eller sikrer tilstrækkelig dokumentation.

…god arkitektur er for alle mennesker og skal findes i alle vores projekter.

Hvilken merværdi ud over den miljø- og klimamæssige er der forbundet med bæredygtig arkitektur?

Der er en meget konkret økonomisk fordel ved at spare på ressourcerne. Jo mere vi dykker ned i minimering af co2, jo større sammenhæng ser vi med lavere anlægs- og driftsudgifter. Det styrker synergien i et projekt og i et samarbejde på tværs af roller, at der er en fælles forståelse for, at bæredygtighed betaler sig.

Det giver også god synergi at have en meget pragmatisk tilgang til bæredygtighed. Jo mere enkelt og logisk, jo bedre. Hvis du fx har et stort tagudhæng, ledes regnvand væk fra huset og beskytter det mod fugt. Hvis du dropper lakering af vinduesrammer og lamper bliver de billigere, lakken spares og de kan bedre genanvendes.

Vi befinder os lige nu i et paradigmeskift. For bare få år siden, mærkede vi meget mere modstand overfor bæredygtige forslag i branchen.

Kan alle bygge bæredygtigt?
Ja men ikke på den samme måde. Ligesom al anden arkitektur bør den bæredygtige arkitektur også være stedspecifik – man kan ikke tage en skabelon og anvende hver gang som ”bæredygtig arkitektur”. Men der er nogle fællesnævnere. Vi ved:

• Det er vigtigt at tænke cirkulært – genbrug er god brug
• Biogene materialer har store fordele
• Materialer skal være lokale og ikke have rejst halvvejs rundt om kloden, blot fordi de måske er billigere.
• Ved nogle projekter giver det god mening at minimere overflader
• Ydre ressourcer som sol, vind, vand og termisk varme skal indtænkes som ressourcer.

Er der risici forbundet med at bygge bæredygtigt?

Man kan sagtens designe såkaldt bæredygtig arkitektur, som slet ikke er det. Hvis man ikke har gennemtænkt sit projekt, eller hvis man vælger de forkerte materialer, risikerer man, at projektet efter kort tid skal laves om. Det kan eksempelvis være, fordi der er opstået fugt, som er en reel risiko, hvis man ikke har viden om, hvordan fugten bevæger sig ud gennem en klimaskærm og hvordan man stabiliserer indeklimaet. På den måde kan et ellers bæredygtigt projekt blive ubæredygtigt, fordi det ikke er holdbart, og man ender med at bruge flere - frem for færre - ressourcer.