Kronløbsøen

  • Bygherre

    Kronløbsøen Projekt P/S (CPH City & Port Development, PensionDanmark and Nordkranen)

  • Samarbejdspartnere

    Cobe, STED by- og landskabsarkitekter, NCC

  • Beliggenhed

    Dunkerquegade 33, DK-2150 Nordhavn

  • Areal

    32,400 m²

  • Status

    Realiseret i 2023

  • Konkurrence

    1. Præmie

Kronløbsøen

Kronløbsøen er en helt ny ø – et forbindelsesled hen over Kronløbsbassinet i Københavns nye bydel, Nordhavn. Med broforbindelser til både Århusgadekvarteret og Sundmolen bliver Kronholm en vigtig trædesten i bydelen, som bliver fortættet og forbundet med en række nye offentlige, intime byrum, havnerum og mødesteder.

Øen bygges på en base med underjordisk parkering i tre etager – beliggende under vandoverfladen. Når man har parkeret sin bil, stiger man op i lyset, ud på den bilfrie ø, i direkte kontakt med vandet. Fra de omgivende, havnenære uderum og fra boligernes altaner åbner udsigten sig over Øresund og mod de omgivende kanaler. For alle boligerne understreges denne oplevelse ved et direkte og ubrudt udsyn til vandet. Boligerne vil variere i størrelse og vil på den måde lægge op til en varieret beboersammensætning.

Den nye ø bliver opført som en monolit med en gennemgående materialitet, der både giver øen sin egen identitet og danner slægtskaber med bygningsmassen i de tilstødende kvarterer.

Andre projekter
Skovskolen
Skademosen Trekroner
Regimentsparken