Hvorfor har det betydning, hvordan vi indretter arbejdspladser?
Covid-pandemien har på mange måder vendt op og ned på den måde, vi tænker om en arbejdsplads i dag. Kravene til hvad en arbejdsplads skal kunne tilbyde er steget, og flere foretrækker at arbejde hjemme mange dage om ugen. Det har konsekvenser for kulturen på en arbejdsplads. Samtidig risikerer det at påvirke videndeling og kvaliteten af arbejdsprocesser negativt, at vi sjældnere er fysisk sammen.

Hvad er de nye behov og krav til arbejdspladsen?
Vi har samarbejde med en kunde, der oplevede store problemer i kølvandet på pandemien. De ansatte havde simpelthen ikke lyst til at komme ind på kontororet. De døjede med problemer som støjgener og hovedpine og de eksisterende rumligheder opfyldte ikke længere behovene. Der manglede den nødvendige plads til både møder og fordybelse. Enten var alle møderum optagede, eller også var de for store og optog for mange tomme kvadratmeter – og en manglende sammenhængskraft i bygningen blev markant tydeligere. Virksomheden oplevede samtidig et problem med rekruttering og dygtige medarbejdere søgte andre steder hen.

For en større revisionsvirksomhed har vi udviklet en workspace design plan, som reducerede pladsbehovet fra 32.000 til 8.000 kvadratmeter. Mange ansatte er sælgere og konsulenter, som er ude af huset en stor del af tiden og derfor ikke har behov for en fast kontorplads. Mange pladser stod derfor tomme og skabte døde zoner, der påvirkede miljøet negativt.  En del af indretningsløsningen blev derfor et bookingsytem, hvor de ansatte booker sig ind på en plads om morgenen, når de møder ind. Således er der mennesker og liv hver dag fremfor et dødt kontorlandskab.

Vi mennesker har et socialt og fagligt behov for at mødes og være sammen. Det gælder også på en arbejdsplads. Indretning af arbejdspladser, programmering af funktioner og design skal derfor understøtte trivsel - mere end nogensinde før. Hvis ikke trivsel er i fokus på en arbejdsplads, forsvinder medarbejderne. Man kan naturligvis ikke redde alt med design, men man kan skabe den bedst mulige ramme på den givne virksomheds præmisser og konkrete behov. Vi ved, at der er et voksende behov for fleksibilitet i indretningen, stillezoner, mødesteder og aktivitetsbaserede arealer, hvor forskellige fagligheder kan mødes på tværs af afdelinger i en organisation.

Hvordan sikrer I, at brugernes behov bliver imødekommet?
Det er helt afgørende for et godt resultat, at brugerne - både ledelse, ansatte, service og andre brugere – bliver hørt og inddraget, inden vi sætter gang i selve programmeringen og designprocessen. For en styrelse lavede vi en proces med 12 workshops på tværs af hele organisationen, hvor alle drømme og tanker kom på bordet. Fra tagterassen til kaffemaskinen til farve på borde og adgang til udearealer. Alle input blev til data, vi brugte i den videre proces.

Hvad bliver det vigtige i fremtidens indretning af arbejdspladser?
Der bliver meget mere fokus på bæredygtighed, biobaserede materialer og på, hvordan vi genanvender det eksisterende. Det kan være i form af transformation og genbrug af inventar og materialer, samt hvordan vi opgraderer ældre bygninger til moderne arbejdspladser med god akustik, belysning og funktionel programmering af rum.

Og taler vi nybyg og domiciler, ser vi et stigende ønske fra kunder om at åbne deres bygninger for flere. Det handler om at dele kvadratmeterne med også helt andre funktioner, fx en cafe, butikker og flere virksomheder sammen i en form for fællesskab. Det er en stigende tendens at ”hooke sig op” på et eksisterende lokalt miljø. Det er både billigere og så har det potentiale til at skabe ny dialog på tværs af virksomheder og at bidrage til en mere divers by i gadeplan, hvis kantzonerne og miljøet omkring bygningerne også indtænkes.

Hvilken rolle spiller design i virksomheder?
At tegne noget specielt til en virksomhed giver identitet og stolthed. Både for de ansatte og ledelsen. Det styrker stedsligheden i en bygning. Ikke alle møbler og inventar behøver være specialdesignede. Man kan sagtens have en masse generiske borde og stole, og især kan man ofte genanvende, det der allerede er, og give det ny sprøjtemaling eller linoleum på bordene. Således kan man fokusere på specialdesign i centrale møderum og fællesarealer, som vi designer og udvikler i samarbejde med fx snedkere og smedje.

Hvordan kobles klassisk design med den moderne fleksible arbejdsplads?
Der er allerede en meget stærk kobling, for det klassiske – god kvalitet og robusthed – er jo netop foranderligt. Bygninger og rumlighed i høj kvalitet er foranderlige og ikke låst til ét specifikt formål. Det klassiske og tidløse er kendetegnet ved, at forarbejdet er grundigt og at indretning og design af inventar afspejler funktionaliteten. Samtidig er den holdbare løsning altid stedspecifik og designet til brugerne – levende mennesker - hvis trivsel påvirkes af faktorer som farver, dagslys, stemninger og rum til både fællesskab og fordybelse.