Vi har sat os ned med partner Simon Svensson for at tage en snak om transformation og renovering. Med projekter som KB32, Frikvarteret og Shellhuset i København har Simon mange års erfaring inden for netop dette. Læs med i samtalen, hvor han deler ud af sine erfaringer, gode huskeregler og ambitioner.

Hvad er det vigtigste at have for øje, når man transformerer bygninger? 

"Det kræver erfaring og viden at transformere, og det vigtigste er, at man har sat sig grundigt ind i bygningens detaljer, historie og de mange lag, den består af, før arbejdet går i gang. Det gælder både materialer, proportioner og de valg, der er truffet tidligere. Man skal forstå, hvordan bygningen oprindeligt er tænkt - både i konstruktion, disponering og funktion - og hvad der sidenhen er blevet ændret, og hvorfor."

"Da vi arbejdede på KB32, var det et transformationsprojekt, som på det tidspunkt stod som et forladt godsbanehotel. Det blev oprindeligt tegnet af Ole Hagen i 1967 og ligger på Kalvebod Brygge i København. Da vi gik i gang med opgaven, var det med stor respekt for den oprindelige arkitektur, samtidig med at målet var at tilpasse bygningen med nye funktioner og et nyt arkitektonisk udtryk, hvor historien stadig kunne aflæses. Selve bygningen er 180 meter lang og seks etager høj, og har tidligere gennemgået adskillige renoveringer i større eller mindre grad, hvilket til sidst udslettede de oprindelige arkitektoniske tanker. Så da vi overtog projektet, stod vi derfor med en bygning, der bar tydeligt præg af de mange hænder, som hver især havde forsøgt at vedligeholde den lange brutalistiske bygning gennem årtier."

"Flere analyser viste, at bygningen var sund og rask, så fra et klimamæssigt perspektiv gav det ikke mening at rive den ned. Lokalplanen gav os faktisk mulighed for at bygge til, men alle parter var enige om, at målet var at bevare og finde tilbage til det oprindelige udgangspunkt fra 1960’erne. Det gav os muligheden for at arbejde med det originale arkitektoniske udtryk og bygningens tektonik. Vi bevarede det robuste råhus og blotlagde betonen bag de mange lag, der var tilføjet over tid. Det gjorde det samtidig også muligt for os at minimere materialeforbruget. At sætte den rå beton i centrum var en måde at forstærke og arbejde med bygningens oprindelige form og udtryk fremfor at modarbejde det. I dag er KB32 indrettet som et fleksibelt, åbent kontordomicil, hvor Poul Schmith/Kammeradvokaten og Rigsarkivet har deres daglige gang."

"Transformation handler altså om at forstå, hvad der har fungeret, og hvad der ikke længere gør. Som arkitekter skal vi kunne udpege de bevaringsværdige kvaliteter og samtidig forbedre byggeriet, så det holder så længe som muligt. Transformation handler derfor ikke om at få alting til at ligne fortiden eller skjule den bag en flot facade, men om at have respekt for de arkitektoniske valg, der tidligere er blevet truffet."

Hvad er det, der gør transformation og renovering komplekst?  

"Det er komplekst at transformere, fordi man ofte ikke ved præcist, hvad man har med at gøre. Det er derfor afgørende at være åben og ærlig omkring de risici, der kan være forbundet med processen – både over for kunder, samarbejdspartnere og andre involverede parter."

"Da vi gik i gang med restaureringen af Shellhuset i indre København i 2020, blev det hurtigt tydeligt, at bygningen bar på sin egen historie - og sine egne begrænsninger. Det er en bygning fra efterkrigstiden præget af materialemangel, hvilket satte sine spor overalt, og det kunne vi mærke, da vi begyndte renoveringen. 

Det er samtidig et hus med en tung og vigtig historie. Det oprindelige hus på grunden blev bombet i 1945, efter Gestapo havde brugt det som dansk hovedkvarter. I 1951 tegnede vores grundlægger, Vilhelm Lauritzen, den bygning, vi kender i dag. Så da vi i 2022 blev udvalgt til at stå for restaureringen, var det af gode grunde med stor respekt for både historien og huset selv."

"Men vi vidste ærligt talt ikke, hvad vi ville finde, før vi stod der og gik i gang med at dissekere bygningen. Vi havde de oprindelige tegninger, men først efter en grundig nedtagning og forskellige undersøgelser kunne vi reelt vurdere tilstanden og bæreevnen i byggeriet. Og det er måske netop dét, der gør transformation udfordrende: Man skal tage stilling hele vejen igennem. Det kræver tålmodighed, faglighed og ikke mindst mod til at arbejde med det uforudsigelige. 

Det er heller ikke som nybyggeri, hvor næsten alt kan planlægges på forhånd. Til gengæld åbner transformation op for kvaliteter, som er svære at genskabe ud fra de præmisser, vi arbejder med i dag - både rumligt, materialemæssigt og i forhold til konteksten. Der ligger en særlig poesi i det eksisterende, hvis man tør give det plads."

"Samtidig giver transformation mulighed for at skabe bygninger, der er langt mere fleksible end dem, vi typisk opfører i dag. Man arbejder med noget, der ikke nødvendigvis følger moderne byggekrav, hvilket giver en anden frihed - både i forhold til det nuværende brug og fremtidige tilpasninger. Man kan nemmere ændre på funktioner, flytte installationer, justere i skala og retning, fordi bygningens tidsalder tillader det. Noget så lavpraktisk som en faldstamme kan flyttes, hvilket i et nybyggeri typisk ville være helt udelukket. Og det gør, at vi arbejder med en mere robust og langtidsholdbar bygning, fordi der er en enorm fleksibilitet i det gamle."

Hvilken betydning har transformation i nutidens byudvikling? 

"At arbejde med transformation er afgørende, fordi det skaber en mere dynamisk og levende oplevelse af byen. Når vi bygger videre på det eksisterende, opstår variation helt naturligt - i både udtryk, typologi og skala. Alt dette er med til at tilføre byen både karakter, dybde og diversitet. 

Et godt eksempel på, hvad transformation betyder for bybilledet, kan man opleve i Københavns Nordhavn. I Århusgadekvarteret ligger rækkehuse, gårdhavehuse og lejligheder side om side. Det er et kvarter med både gamle og nye bygninger, hvilket skaber et byrum, der varierer i materialitet og giver et særpræget arkitektonisk udtryk. Alt dette er med til at skabe en by i en mere menneskelig skala med høje taktile kvaliteter. De lave bygninger står tæt, men indbydende, og de lader lyset finde vej ind i små gyder, terrasser og gårdhaver." 

"Vores projekt Frikvarteret er et godt eksempel på, at tidernes forskellige udtryk ikke nødvendigvis behøver at modarbejde hinanden. Hvad der oprindeligt var et gammelt smedeværksted, fremstår i dag som rækkehuse. Transformationen er altså med til at give byen karakter, og man kan som lokal eller besøgende opleve historien om, hvad der engang var."

"Nyt er ikke nødvendigvis bedre. Det kan man for eksempel opleve i nogle af de parisiske og modernistiske forstæder, hvor både arkitekturen og beboersammensætningen bliver meget ensartet, hvilket er enormt ensformigt at opleve. Vi har brug for byer med forskellighed og historiske lag - byer, der fortæller noget om både fortid og nutid." 

Hvilket råd vil du give en bygherre, der står med valget mellem nedrivning eller transformation? 

"Mit råd er, at vi bør gå ydmygt til værks – både når det kommer til de kunstneriske og de byggetekniske greb i transformation. Vores forgængere var dygtige arkitekter, og det skal vi respektere, når vi rører ved fortidens arkitektur. Selvom vi i dag er blevet klogere, og digitalisering har givet os muligheder, man for 50 år siden aldrig kunne drømme om, er det vigtigt ikke at gå forudindtaget til enhver transformation eller renovering med en antagelse om, at vi kan forbedre alting."

"Man skal spørge sig selv, om man har råd til at rive ned og bygge nyt – både fra et økonomisk perspektiv og ikke mindst ud fra et ressource- og CO₂-besparende perspektiv. Da vi skulle arbejde med Illum i København, overvejede bygherren først at rive bygningen ned. Men vi fandt en bedre løsning, der både kunne spare tid og ressourcer: vi fjernede den øverste etage og renoverede resten. Det betød, at vi samtidig undgik at udløse krav om ny lokalplan. 

Selvfølgelig er transformation ikke nødvendigvis lettere eller billigere end nybyggeri, men det er ofte mere ansvarligt og meningsfuldt. Det handler ikke om at skabe noget nyt fra bunden, men om at bevare og videreføre det, der allerede findes – med respekt for byens og bygningens identitet og historie. På den måde giver vi ikke bare noget til os selv i dag, men også en arkitektonisk arv videre til de kommende generationer."