Hvad er det vigtigste, når man skal udvikle bæredygtig arkitektur?

Det er altafgørende, at bæredygtighed tænkes ind allerede i skitseringen af et projekt. Det skal være en del af konceptudviklingen, hvis det skal være ægte bæredygtighed, der også fungerer om mange, mange år.

Det har betydning for bæredygtigheden, hvordan grundkonceptet bestående af blandt andet form, højde, placering, materialer er designet.  Det er her i den allerførste programmeringsfase, man virkelig har mulighed for at høste de virkelig tunge frugter.

Et godt eksempel på, hvor stor betydning det har at tænke bæredygtighed ind fra start som en præmis for projektet, er projektet 4 til 1 – et eksempelprojekt med 44 almene boliger, der skal opføres i Glumsø med støtte fra Realdania og Villumfonden. Forudsætningen for projektet er, at vi kun må udlede 2,5 kg co2 pr m2 bygget etageareal. Da vi gik i gang med at skitsere bestod projektet af 7 længer, og når vi regnede på co2 forbruget i vores LCA værktøj, kunne vi ikke få udledningen langt nok ned.

Ved at tegne projektet om fra længer til en cirkelform med et gårdrum sparede vi 14 gavle og vinduer som skulle have været for enden af længerne. Vi sparede således både ressourcer og flader, hvorfra varme kan slippe ud og vi øgede dybden af bebyggelsen samtidig med, at vi lagde en etage ekstra på. Med de strukturelle greb kunne vi lave besparelser på ressourcer overalt i bygningen. Samtidig har cirkelformen den fordel at den giver et godt klima med læ i gårdrummet på et ellers noget vindblæst sted. Og rent æstetisk blev cirkelbyggeriet en samlende helhed med en stærk arkitektonisk identitet.

Hvilken merværdi ud over den miljø- og klimamæssige er der forbundet med bæredygtig arkitektur?

Der er en meget konkret økonomisk fordel ved at spare på ressourcerne. Jo mere vi dykker ned i minimering af CO2, jo større sammenhæng ser vi med lavere anlægs- og driftsudgifter. Det styrker synergien i et projekt og i et samarbejde på tværs af roller, at der er en fælles forståelse for, at bæredygtighed betaler sig.

Det giver også god synergi at have en meget pragmatisk tilgang til bæredygtighed. Jo mere enkelt og logisk, jo bedre. Hvis du fx har et stort tagudhæng, ledes regnvand væk fra huset og beskytter det mod fugt. Hvis du dropper lakering af vinduesrammer og lamper bliver de billigere, lakken spares og de kan bedre genanvendes.

Vi befinder os lige nu i et paradigmeskift. For bare få år siden, mærkede vi meget mere modstand overfor bæredygtige forslag i branchen.

Kan alle bygge bæredygtigt?
Ja men ikke på den samme måde. Ligesom al anden arkitektur bør den bæredygtige arkitektur også være stedspecifik – man kan ikke tage en skabelon og anvende hver gang som ”bæredygtig arkitektur”. Men der er nogle fællesnævnere. Vi ved:

• Det er vigtigt at tænke cirkulært – genbrug er god brug
• Biogene materialer har store fordele
• Materialer skal være lokale og ikke have rejst halvvejs rundt om kloden, blot fordi de måske er billigere.
• Ved nogle projekter giver det god mening at minimere overflader
• Ydre ressourcer som sol, vind, vand og termisk varme skal indtænkes som ressourcer.

Er der risici forbundet med at bygge bæredygtigt?

Man kan sagtens designe såkaldt bæredygtig arkitektur, som slet ikke er det. Hvis man ikke har gennemtænkt sit projekt, eller hvis man vælger de forkerte materialer, risikerer man, at projektet efter kort tid skal laves om. Det kan eksempelvis være, fordi der er opstået fugt, som er en reel risiko, hvis man ikke har viden om, hvordan fugten bevæger sig ud gennem en klimaskærm og hvordan man stabiliserer indeklimaet. På den måde kan et ellers bæredygtigt projekt blive ubæredygtigt, fordi det ikke er holdbart, og man ender med at bruge flere - frem for færre - ressourcer.