Hvilket råd vil du give en bygherre, der står med valget mellem nedrivning eller transformation?

Først og fremmest skal man spørge sig selv, hvorvidt man har råd til at rive ned og bygge nyt. Det er omkostningstungt, både på bundlinjen og bæredygtighedsmæssigt, at sanere og bygge nyt. Ofte har et hus eller en bygning en værdi, som jo mistes ved nedrivning. Samtidig skal man være forberedt på, at der skal laves lokalplan, og at det kan være en tung proces. Især er det en omkostningsfuld og langsommelig affære, når det foregår i byen. Inden vi gik i gang med at tranformere Illum, overvejede bygherre at rive det eksisterende byggeri ned. Men det viste sig at være en bedre løsning, blot at fjerne den øverste etage og derefter transformere, således var det ikke nødvendigt med ny lokalplan, vi sparede meget tid og den lidt lavere bygning indpassede sig meget bedre i det omkringliggende bybillede.

Hvilke kompleksiteter er der forbundet med at transformere?

Det kan være komplekst at transformere, og det er yderst vigtig at være åben og ærlig omkring de potentielle risici, der er forbundet med det. Da vi skulle i gang med SHELL-huset, blev det tydeligt, at bygningen var opført i en tid, hvor der var mangel på gode byggematerialer. Det betød, at vi ikke kunne være sikre på, hvad der gemte sig bag facaderne og væggene. Nogle gange kan det være nødvendigt, at ”skrælle” en masse lag af, inden man kan vurdere, om en bygning kan holde til en transformation, og være ærlig omkring, at der kan være risici forbundet med arbejdet, der er uforudsigeligt fra start.

Når man transformerer er det lidt som en tangodans. Det er uforudsigeligt, men det er spændende. Der er ikke tale om en lineær proces, som der er ved nybyg – det er et eventyr, hvor man arbejder med muligheder og potentialer frem for kun én løsning. Det kæver en kærlighed, agilitet og risikovillighed, men den guldklump, som man som kan fremkalde ved at arbejde med det eksisterende, er ekstremt værdifuld. Den er det hele værd og lidt til.

At transformere godt handler om at se muligheder – også der, hvor de umiddelbart er svære at se. Eksempelvis kunne det for mange godt være svært at se potentialet i KB32, især udefra, hvor det var meget slidt. Men der var ingen tvivl, da vi trådte indenfor. En bygning af den karakter bliver ikke bygget igen. Her var tale om et kæmpemæssigt blankt canvas at arbejde med – et sted fyldt med muligheder.

Hvad er det vigtigste at have for øje, når man transformerer bygninger?

Det kan ikke understreges nok, hvor vigtigt det er at have sat sig meget gundigt ind i en bygnings detaljer, historie og lag, inden man går i gang med at transformere.
Som eksempel vil jeg nævne vores arbejde med at transformere Illum i København. Her er tale om en bygning, der har undergået forandring og fået knobskud fra forskellige arkitekter over en meget lang periode fra 1860 og helt frem til 1970. Således kan man ikke bare sige, at bygningen er sat sammen på én måde. Der er mange tilgange, materialer fra forskellige tidsepoker og forskellige stilarter, man skal forholde sig til i den proces.
Det er en god ide, at have sat sig ind i, hvordan en bygning er tænkt, og blive klog på, hvilke fejl der er begået gennem tiderne, men også hvilke gode ideer, der skal evt. genoplives. Som arkitekter skal vi altid gøre det bedre, end dem der startede, og det gør vi ved at lære af fortiden. Således kan vi træffe begavede beslutninger på baggrund af det eksisterende.
Når jeg arbejder med transformation, er det ikke et mål, at alt skal blive, som det var engang. Men det er vigtigt, når man transformerer at have respekt for de faglige valg, som tidligere er blevet truffet – at forsøge at forstå, hvad de har opnået, hvilken funktion har tidligere design- eller materialevalg haft, og hvad fungerer ikke længere?

Hvilken betydning har det for byudviklingen, når man transformerer?

At arbejde med den eksisterende bygningsmasse giver en god dynamik i en by. Aarhusgadekvarteret i Nordhavn er et godt eksempel. Her er en spændende variation i bygninger. En treværelses lejlighed er ikke det samme hele vejen igennem. De er forskellige i deres udtryk og er integreret med den omkringliggende by, baghuse og byliv. Samtidig giver de gamle bygninger mulighed for fleksibilitet, når man transformerer dem. Man kan fx flytte på en faldstamme. Det kan du ikke i en ny boligblok.

Jeg syntes, at når man kigger ud i Verden, så er der flere skræmmeeksempler på, hvad der sker hvis en by KUN er bygget op med nyt – se bare på de parisiske forstæder. Både udtryk og beboersammensætning bliver for ens. Der er brug for forskellighed og diversitet for at skabe den gode by.