Nyhed
17.06.20
Kendt københavner-brutalisme får nyt liv
På Kalvebod Brygge 32 i København ligger en af byens mest kendte brutalistiske bygninger. Det 180 meter lange tidligere godsbanehotel med kælenavnet KB32 er midt i en transformation til et seks-etagers åbent kontorlandskab. Poul Schmith flytter ind på de lidt over 30.000 m2, der er præget af multifunktionel indretning, dagslys og bevidste materialer som træ og råt beton.
Berømt og berygtet lå DSB’s gamle godsbanehotel fra 1960’erne i mange år næsten øde hen på Kalvebod Brygge som nabo til Tivoli Hotel. Kun Rigsarkivet har boet nederst i bygningen, men nu er de 30.000 m2 midt i en transformation, der også skal gøre den til nyt kontor for Poul Schmith. I 2018 købte svenske Genesta bygningen af DSB Ejendomme og startede projektet i samarbejde med Vilhelm Lauritzen Arkitekter. KB32 blev i 2019 solgt videre til det svenske ejendomsselskab Klövern.
”Bygningen er helt unik med en sjælden gennemført brutalistisk stil, der er elsket og hadet. Fra starten har alle haft et ønske om at transformere den med respekt og forstærke arkitekturens kvaliteter. Bygningen er åbnet, alle unødvendige lag er fjernet, og der er kun tilført elementer, der giver rumlig og materialemæssig værdi”, siger Simon Svensson, partner i Vilhelm Lauritzen Arkitekter.
Særligt facaden på KB32 har i mange år været genstand for debat blandt arkitekturinteresserede med klare holdninger for og imod den brutalistiske betonstruktur. Det oprindelige design til DSB Gods fra 1967 er gennem tiden løbende blevet ændret, og bygningen endte med et tilfældigt og usammenhængende udtryk.
“Vi ved godt, at der er mange holdninger til facaden. Vi har ønsket at respektere det oprindelige udtryk ved at videreføre og forstærke den takt, huset er født med tilbage i 1960’erne, siger Simon Svensson og forklarer:
”Glasfacaden i stueetagen bliver brudt ned i store vinduespartier fra første til tredje etage. De bliver igen brudt ned i mindre vinduer på de øverste to etager. Det gør den udstrakte facade til en komposition af forskellige dele”.
Bygningens store vinduespartier er indrammet i mat, grålig aluminium. Gavlmotivet bliver forstærket og vil fremstå som en massiv indramning.
Zoneinddelt indretning med 4,5 meter til loftet
Indenfor bliver den lange bygning rammen om et åbent kontormiljø med en loftshøjde på knap 4,5 meter og 3,8 meter høje vinduespartier. De åbner rummene og kaster naturligt dagslys helt ind i den dybe bygning, hvor de oprindelige lyse, rå betonbjælker bliver bevaret og sætter et industrielt aftryk på rummet.
I kontormiljøets kerne står mødelokaler, toiletter og teknikrum, som skaber differentierede og multifunktionelle zoner i det store kontorlandskab.
Mødelokalerne er lukket med glas og sortmalede metalrammer, mens de øvrige rum bliver beklædt med varmvalsede og mikroperforerede stålplader. Sammen med gulvet i massivt træ giver det en varm, rå, og nordisk stemning.
Videndeling har været et centralt greb i indretningen af bygningen. På hver etage er udgangen ved elevatoren indrettet som et mindre caféområde med tekøkken, hvor husets brugere naturligt kan mødes. Elevatoren går direkte fra kantinen til tagterrassen i hele bygningens længde.
Haven på toppen er let tilgængelig og uformelle møder kan finde sted under små pergolaer.
Projektet forventes færdigt i april 2021.