Nyhed
14.08.18
Nyhed
20.12.24
I Medicon Valley i Hørsholm bygger vi DTU Science Park, en ny forsknings- og udviklingsbygning på 7.450 kvadratmeter. Bygningen skal fremme vækst, innovation og forskning inden for life science.
Med sin centrale placering i Medicon Valley bliver DTU Science Park et samlingspunkt for nogle af Danmarks førende life science-virksomheder. Projektet støtter samtidig regeringens nyligt lancerede life science-strategi, der skal styrke en sektor i hastig vækst.
Vi integrerer bygningen naturligt i den omkringliggende skov. Store vinduespartier åbner sig mod landskabet og giver medarbejderne udsigt til flora og fauna. For at bevare og styrke biodiversiteten genplanter vi de eksisterende træer én til én. Samtidig etablerer vi regnvandshåndtering, der skaber blomstrende økosystemer med planter, insekter og dyreliv.
Projektet kombinerer højteknologiske forskningsfaciliteter med en målrettet indsats for natur og biodiversitet. Udviklingen sker i etaper og kommer til at omfatte to til tre bygninger. Hovedbygningen får en langstrakt struktur med fleksible rammer, så indretningen løbende kan tilpasses fremtidens behov. ALK flytter ind i den første bygning, mens den næste er planlagt som et flerbrugerhus for flere virksomheder.
DTU Science Park bygger i tæt samarbejde med Hoffmann A/S, Artelia og STED.