KB32

KB32 er en del af revitaliseringen af de gamle DSB arealer og ejendomme der strækker sig fra hovedbanegården til Enghave station og også dækker Postbyen og Jernbanebyen. Den er én af de få bygninger, der overlevet Kalvebod Brygges store byggeboom i 1990’erne og fortæller historien jernbanens drivkraft for udviklingen af København.

I 2018 købte svenske Genesta bygningen af DSB Ejendomme og startede i samarbejde med Vilhelm Lauritzen Arkitekter transformationen fra det gamle godsbanehotel til en unik kontorbygning. Selvom lokalplanen gav mulighed for at bygge mere, har alle involverede fra starten arbejdet med at genoplive den nedslidte bygning med det robuste råhus som fundament. Det er langt mere klimavenligt end nedrivning og har skabt langtidsholdbare og optimale fysiske rammer for en moderne arbejdsplads for op mod 1.000 medarbejdere.

En hyldest til det oprindelige udtryk

Den 180 meter lange bygning blev oprindeligt tegnet af arkitekt Ole Hagen i 1967, men blev gennem tiden løbende ændret og endte med et tilfældigt og usammenhængende udtryk, der var langt fra det oprindelige. Indefra og ud har designet derfor brugt det oprindelige udtryk og videreført og forstærket de kvaliteter, som huset er født med. Bygningen blev åbnet op og alle unødvendige lag fjernet ind til råhuset. Efterfølgende er der kun tilført elementer, der giver rumlig og materialemæssig værdi, og som forstærker de oprindelige kvaliteter. Det gælder blandt andet den enkle, underspillede facade, hvor vinduespartierne i en tydelig rytme bliver gradvist mindre opad fra stueetagen. Det gør den udstrakte facade til en komposition af forskellige dele med en takt, der refererer til bygningens oprindelige udtryk fra 1960’erne. De store vinduespartier åbner bygningen op og kaster dagslys helt ind i den 24 meter dybe bygning.

Imponerende rumligheder og specialløsninger

Indenfor er nedhængte lofter fjernet og bygningen står med en imponerende loftshøjde på knap 4,5 meter. Sammen med de 3,8 meter høje vinduespartier åbnes rummene op og naturligt dagslys kastes helt ind i den dybe bygning, hvor de oprindelige lyse, rå betonbjælker er bevaret og sætter et industrielt aftryk. I projektet har der været et særligt fokus på akustik, hvor store dele af bygningens overflader er akustikdæmpet med håndlavede, mikro-perforerede varmvalsede stålpaneler med bagvedliggende lydabsorberende materiale. De indskriver sig i bygningens karakter og sammen med det rå beton elementer og massive egetræ skaber de en varm, ærlig og nordisk stemning og oplevelse.

Naturlige overgange mellem inde og ude

Samtidig har renoveringen fokuseret på at etablere lettere adgang mellem inde og ude. Den nye tagterrasse løber i hele bygningens længde og kan bruges til ophold og træning. Derudover er der skabt åbninger, så det er muligt at få adgang til Rigsarkivets udendørshave fra 1. sal samt udendørslommer i form af nyetablerede altaner på den sydlige gavl. På hver etage er ankomstområdet indrettet som et mindre caféområde med tekøkken, hvor husets brugere naturligt kan socialisere. Elevatoren går direkte fra kantinen til den store tagterrasse, der strækker sig i hele bygningens længde og er beklædt med thermowood og har integrerede siddemøbler og plantekummer. Her kan brugerne nyde en pause eller mødes under grønne pergolaer med udsigt over det indre København og Inderhavnen.

Men også offentligheden har fået større adgang til uderum som følge af renoveringen. Her giver en ny offentlig trappe langs den nordlige gavl adgang til Rigsarkivets store grønne have på første etage og aktiverer et tidligere mere ukendt grønt område.

Hele projektet er udført med fuld drift hos Rigsarkivet i stuetagen og med Banedanmarks serverpark på 1. og 2. sal.