Radiohuset

Radiohusets byggeprogram var at sammensætte lydstudier med en koncertsal og administrationskontorer. Studierejser til radiohuse i England og Tyskland hjalp til at få orkestreret sammensætningen af et velfungerende og moderne radiohus. Det at forme et multifunktionelt bygningsanlæg uden afsæt i et formelt paradigme for symmetri og aksialitet var en arkitektonisk opgave, der var meget ny i Danmark.

Radiohuset på Rosenørnsalle lægger sig højdemæssigt ind i byen som en samlet karrébebyggelse, men har nogle modernistiske greb, der stort set var uprøvede i samtiden. Administrationsfløjen ligger som sammensatte volumener forskudt fra hinanden, på samme måde man kender det fra Arne Jacobsens rådhuse i Århus og Søllerød. Der er tydelig inspiration fra Walter Gropius’ konkurrenceprojekt til et teater i Kharkov i den daværende Sovjetunion.

Radiohusets materialitet er holdt i et meget eksklusivt felt og spænder fra grønlandsk marmor på facaderne til mørkt mahogni-interiør. Loftet i forhallen er inddelt i felter af oksehud opspændt direkte på mineraluld. Lamper og møbler er tegnet specifikt til huset. En ung Finn Juhl var dengang ansat hos Vilhelm Lauritzen. Huset er et gesamtkunstwerk på linje med Arne Jakobsens bedste, samtidige bygninger.

Da tegningerne i sin tid blev offentliggjort, mødte projektet en hård medfart i samtiden. Eftertiden har hævet huset op til en af de vigtigste perler i dansk arkitekturhistorie. Radiohuset blev indviet i 1945, og opnåede i 1994 fredning. Siden da har alle store ombygninger, renoveringer og vedligeholdelses opgaver været underlagt godkendelse af Slots- og Kulturstyrelsen.

I dag har Det Kongelige Danske Musikkonservatorium til huse i bygningerne. Vilhelm Lauritzen Arkitekter har i den forbindelse forestået moderniseringer og ombygninger tilpasset udøvelse af klassisk musik – i stor respekt for husets arkitektur.