For at forstå, hvor banebrydende den prisvindende terminal var, skal den ses i sin samtid. Den er fra en tid, hvor arkitekturen længe havde fokuseret på bygningernes form, ornamentering og udsmykning. I stedet skabte Vilhelm Lauritzen bygningens form baseret på dens funktion.
I 1936 vandt Vilhelm Lauritzen konkurrencen om terminalen, der blev den første reelle lufthavnsbygning i Københavns Lufthavn. På det tidspunkt var kommerciel luftfart stadig nyt. Der var ingen model for, hvordan en lufthavn skulle se ud. Som funktionalist opdelte han designet i airside og landside. Indgang og trafik langs bygningen mod landside og flytrafik og gates langs airside.
I dag er det stadig sådan langt de fleste af verdens lufthavne er designet.
Et imponerende rum med dagslys og et bølgende loft
Når du træder ind i terminalen, bliver du mødt af et luftigt, oplyst og åbent rum. De store vinduespartier i hallen gav de rejsende en god udsigt mod start- og landingsbanen og masser af dagslys. Det naturlige lys, flyene lige uden for vinduet og det søjleløse rum giver fornemmelsen af at stå helt nær ved start- og landingsbanen. Ønsket om at skabe en hal uden afbrydelser og fri for søjler, inspirerede Lauritzen til det berømte og karakterfulde bølgende loft, der giver rummet en særlig lethed. Den kraftige, bølgede konstruktion, gør det muligt for loftet at svæve over terminalen uden støtte. Loftet er støbt i 12 centimeters tykkelse med en bølgehøjde på 50 centimeter.
Bygningen guidede den rejsende logisk og hurtigt gennem hallen og terminalens funktioner – fra udhænget over indgangen til gaten. Det lange, lyse rum gav et godt overblik over lufthavnens tilbud som restauranten, kiosken og banken. Gennem hallen passerede de rejsende en service-ø, som delte flowet af ankommende og afrejsende passagerer. Vindeltrappen og one-flight stairs gav adgang til første sal, hvor flyselskaber og offentlige luftfartsmyndigheder holdt til.
Materialerne til lufthavnsterminalen var ikke nær så eksklusive som i Radiohuset, der var under opførelse på samme tid. De eneste undtagelser er messinggelænderet ved trapperne og den grønlandske marmor ved indgangen, som beskytter mod slitage fra de mange kufferter. Mange steder er det indvendige rum beklædt med bøgeparket. Facaden er hvid eternit, og gulvet er belagt med gummi.
Udover selve bygningen designede Lauritzen også belysning og interiør i samarbejde med møbeldesigner Finn Juhl, der for nylig havde fået ansættelse på tegnestuen. Sammen formgav de lamper, gelænder, skilte til alle terminalens funktioner, møbler og askebægre.
Danmarkshistoriens største flytning reddede et mesterværk
Udviklingen i moderne lufttrafik og lufthavnens behov for udvidelser betød, at den 60 år gamle terminal i slutningen af 1990’erne enten måtte flyttes eller rives ned.
Da den internationalt er anerkendt som et funktionalistisk mesterværk, bestemte den daværende Energi- og Miljøminister, Svend Auken (S), i august 1998 at investere 100 millioner kroner i at forsøge at flytte og bevare terminalen. På daværende tidspunkt én af verdens længste flytninger af en bygning på den størrelse.
I samarbejde med blandt andre Vilhelm Lauritzen Arkitekter gik planlægningen i gang og et år senere – en septembernat i 1999 – blev det meste af luftfarten over København indstillet, og flytningen af den 110 meter lange og 2.240 tons tunge terminal gik i gang. Henover natten skulle den flyttes 3.800 m tværs over landingsbanen på specialvogne med trykjusterbare hjul. Klokken 4 om morgenen nær det trafikale knudepunkt, Femkrydset, diskuterede de ansvarshavende, om det var realistisk at få terminalen frem til sin destination i tide, inden flyene igen begyndte at lande og lette. Flytningen måtte ikke forstyrre flytrafikken, og derfor blev karavanen fulgt af en bil med sprængstoffer samt en række bulldozere – klar til at sprænge terminalen i stykker og rydde landingsbanen, hvis flytningen blev forsinket eller mislykkedes. Heldigvis nåede de mange specialvogne frem i tide inden morgentrafikken, og Terminalen nåede tidligt om morgenen sikkert frem til sin nye adresse på Vilhelm Lauritzen Allé 1 i Maglebylille.
Terminalen blev efterfølgende renoveret, restaureret og genskabt i samarbejde med Vilhelm Lauritzen Arkitekter. I forhold til sin oprindelig placering, er bygningen drejet 180 grader. Så det, der før var facaden mod syd, nu vender mod nord. De karakteristiske markiser er derfor flyttet til indgangssiden.
I dag benyttes terminalen blandt andet til modtagelse af særlige gæster i lufthavnen, som eksempelvis statsoverhoveder.
Vilhelm Lauritzens revolutionerende design af den første terminal fortsætter med at sætte sit præg på Københavns Lufthavn. Eksempelvis er arbejdet med dagslyset og det bølgende loft videreført som arkitektoniske hovedgreb i den kommende 80.000 m2 store udvidelse af Terminal 3 i 2028.
