NNE - Novo Nordisk Engineering Pharmaplan
Over Byen Arkitekter & RAW mobility
Bredevej 2, DK-2830 Virum
1.999m2
Realiseret i 2016
Landskab & Byrum
Vores landskabsafdeling har tegnet ny forplads og ankomststrøg i forbindelse med transformationen af den gamle tobaksfabrik på Bredevej til nye og moderne kontorfaciliteter i samarbejde med Overbyen Arkitekter.
Ejendommen Hirschsprung Hus, der i dag bl.a. huser NNE, er oprindeligt bygget til tobaksproduktion. A. M. Hirschsprung & Sønner var én af Danmarks førende cigar- og tobaksfabrikker, og de flyttede i 50’erne fra København til den nybyggede fabrik i Virum.
Projektet tager udgangspunkt i stedets eksisterende kvaliteter og identitet og nyfortolker teglbygningens monumentale arkitektur til et teglbelagt landskabsstrøg, der understreger terrænets bløde kurver og de terrænspring, der sammen med den præcise bygningskrop udgør en særlig oplevelse. Teglfladen opleves som et samlet tæppe, der blødt lægger sig i det grønne landskab, som omgiver bygningen og er kendetegnende for området ved Brede.