Efter branden skulle det nye Nørrebro teater ikke længere kun fungere som teater, men også biograf, der krævede at publikum blev drejet mod scenen. Med snævre forudsætninger der var en begrænset grund, rester af mure, et reddet scenehus og et ønske om plads til 1.200 tilskuere – en kapacitetsstigning på 70 procent – gik Vilhelm Lauritzen i gang med at skabe en af dansk underholdnings første funkisbygninger. Efter rekordhurtig opførelse på kun syv måneder åbnede teatret igen 7. september 1932.
Det var en stor udfordring at skulle bygge et biografteater til langt flere gæster inden for rammerne af et eksisterende teater, da Lauritzen ikke havde mulighed for at eksperimentere med forholdet mellem scenen og tilskuerne eller rummets form. Opgaven løste han ved at udnytte arealet bedre, bygge i højden og tilføje en dyb hesteskoformet balkon som i Mamorhaus i Berlin, der samlet gav plads til 1.145 tilskuere.
Sammen med Hans Erling Langkilde stod Lauritzen selv for dekorationer til både facaden og barerne, hvor hovedgrebet var, at udsmykningen skal opleves med sanserne. Modtageren skulle kunne nyde de kraftige farver, der var koreograferet til at matche den elegante udsmykning og belysningen.