Slotshaven i De Gamles By

  • Bygherre

    Københavns Kommune

  • Beliggenhed

    Agnes Henningsens Vej 7, DK-2200 København

  • Areal

    3.500 m2

  • Status

    Realiseret i 2022

Slotshaven i De Gamles By

Agnes Henningsens Vej og en trelænget bygning danner ramme for den hyggelige og grønne Slotshave i De Gamles By på Nørrebro. Tager du ophold her, kan du både opleve klassiske referencer til de tidlige slotshaver i form af springvand, pavilloner og det aksiale træk, der skærer gennem parken. Samtidig tilbyder parken også et mere moderne twist med nyt inventar i form af belysning, skraldespande, borde, bænke og potteplanter.

Belægning
Belægningen er en viderebearbejdelse og fortsættelse af den eksisterende med materialer som klinker, asfalt og chaussesten. Havens eksisterende akse er blevet ændret, og enkelte steder har vi med designet fjernet andre eksisterende elementer. Derfor har vi tilføjet nye klinker til de områder, hvor der enten er blevet udvidet, eller hvor der er blevet revet ned.

Inventar
Intentionen er, at alle elementer på græsarealerne skal være enten hvide eller i hvidpigmenteret træ. De eksisterende træningsredskaber er derfor blevet malet med hvidpigmenteret maling. Dertil tilføres hvidpigmenteret træstubbe som supplement til det allerede eksisterende. Træstubbene er i forskellige højder, som gør det muligt at øve sin balance ved at træde fra stub til stub.

Der bevares en del af den allerede eksisterende inventar som bord-bænkesæt, som de ældre allerede har malet røde, og københavnerbænke i både regnbuens farver og dens originale grønne. Der tilføjes yderligere nye flytbare siddestole i en rød farve, som de ældre selv kan vælge at placere rundt i haven.

Der er blevet tilføjet potteplanterne i cirkulære former og materialet er af træ. De er sporadisk placeret på arealet omkring orangeriet og er flytbare, hvilket giver de ældre mulighed for selv at placere dem i haven. Potteplanterne er ligeledes lavet i en højde, så det er behageligt for de ældre at luge og plante omkring dem.

Potterne er i varierende størrelser, hvor af nogen er plantet med urter og stauder, og andre med et figen-, citrus- eller oliventræ med et bunddække af mindre urter.

Flere projekter
En ny ”entre” til NNE - Novo Nordisk Engineering
Landskab og byrum - AAU Innovation & Science Hub
Hillerød Slotsgade