Stedets fortælling
Når vi udvikler byrum og steder med landskabsarkitektur, sætter vi en ære i altid at have et nysgerrigt blik på verden. Det handler om at udfordre vores tilgang til mennesker og steder, så både proces og resultat bliver i højeste kvalitet og tilfører mest mulig værdi til stedet, dets brugere, samfundet og moder jord.
Et steds fortælling skabes i et projekts indledende faser gennem grundig analyse og research samt dialog med interessenter og samarbejdspartnere. Fortællingen omsætter vi til koncepter og konkrete designmæssige greb og løsninger.
Når vi designer et projekt, er målet altid, at fortællingen skal kunne ses i både den lille detalje og den store helhed. Fortællingen skal være den røde tråd, der er med til at skabe helheden i et projekt, fra skitsen til den endelige realisering af projektet.
Landskab og byrum
Steno Diabetes Center Copenhagen er Nordeuropas største hospital til forebyggelse og behandling af diabetes. Med hjælp fra videnskaben redefinerer hospitalet måden, vi opfatter sygdom og sundhed på. At arkitektur kombineret med natur kan bruges til ikke kun at behandle, men også til at forebygge og uddanne.
Hospitalet er designet i samarbejde med brugerne og inkorporerer varme materialer, strategiske flows og dagslys. Det er organiseret omkring en stor to-etagers have med seks små, frodige gårdhaver og en stor offentlig tagterrasse. Facaderammen i anodiseret aluminium har store glaspartier, der bryder grænsen mellem inde og ude.
Landskab og byrum
Kronløbsøen er en helt ny ø – et forbindelsesled hen over Kronløbsbassinet i Københavns nye bydel, Nordhavn. Med broforbindelser til både Århusgadekvarteret og Sundmolen bliver Kronholm en vigtig trædesten i bydelen, som bliver fortættet og forbundet med en række nye offentlige, intime byrum, havnerum og mødesteder.