
Kjaer & Richter - en del af Vilhelm Lauritzen Arkitekter
Kolding Kommune
Hoffmann, Alectia ingeniører, GBL Landskab
Gl. Kongevej 3, DK-6070 Christiansfeld
13.000 m2
Realiseret i 2013
Kolding Kommunes Bygningspræmiering
Første præmie
Læring
Projektet er designet af Kjaer & Richter - en del af Vilhelm Lauritzen Arkitekter.
Projektet for Christiansfeld Skole tager udgangspunkt i en sammenlægning af to skoleafsnit samt byens folkebibliotek. Dette programmæssige afsæt åbner for helt nye muligheder for at implementere skolens værdigrundlag i en samlet enhed med et stærkt fællesskab. Byggeriet omfatter en 2-sporet grundskole med en 3-sporet overbygning og integrerede SFO-faciliteter for 0.-3. årgang. Skolen indeholder ligeledes ungdomsskole, specialcenter og folkebibliotek.
Christiansfeld Skole rummer 600 elever, personale, ungdomsskole og folkebibliotek og er i kraft af sit volumen en generator for fritidslivet i nærområdet. Skolens offentlige funktioner inviterer lokalsamfund og foreningsliv indenfor. Den bærende idé for skolen er at de nye bygningsmæssige tiltag er med til at opgradere skolen energimæssigt, og samtidigt give skolen et pædagogisk og arkitektonisk løft. Den eksisterende klassiske trelængede skolebygning er ’foret’ med en ny organisk udformet tilbygning, der skaber et let og legende udtryk mod skolegården. Den karakteristiske lamelbeklædte gule facade har klare referencer til de historiske træbeklædte gavle, som er et gennemgående arkitektonisk træk i byen.