
Kjaer & Richter - en del af Vilhelm Lauritzen Arkitekter
Halsnæs Kommune
C.C. Contractor, Sweco, 1:1 landskab
Skolevej 1, DK-3300 Frederiksværk
6.500 m2
Realiseret i 2023
Nomineret til Årets Skolebyggeri 2023
Første præmie
Læring
Projektet er designet af Kjaer & Richter - en del af Vilhelm Lauritzen Arkitekter.
Frederiksværk Skole er udformet, så arkitekturen bidrager til et aktivt nærmiljø med en række attraktive og offentligt tilgængelige uderum. Bygningens kantzoner bearbejdes med store synlige indgangspartier og visuel kontakt til de offentlige funktioner, så der sikres stor samhørighed mellem inde- og udemiljøet.
Med sine to etager forholder bygningen sig til sine nære omgivelser, der primært består af parcelhuse i én til to etager. Bygningen placeres på den nuværende boldbane og skaber med sine forgreninger nogle naturlige nære ude- og læringsrum. Forgreningerne afspejler samtidig den indre organisering af den tosporede skole, med indskoling/mad, mellemtrin/krea og udskoling/science samlet omkring aksen med ankomsttorv, musik og multisal. Den primære adgang til skolen sker via aktivitetsbåndet/skoleaksen, hvor man allerede på forpladsen inviteres indenfor. Det centrale ankomsttorv markerer sig med sine store glaspartier mod forpladsen og sender et klart signal om et åbent og lokalt kraftcenter.