Kjaer & Richter - en del af Vilhelm Lauritzen Arkitekter
Helsingør Kommune
Lyngkilde ingeniører A/S, 1:1 Landskab
Marienlyst Alle 2, DK-3000 Helsingør
16.900 m2
Realiseret i 2020
Nomineret til ’årets skolebyggeri (2020)
Første præmie
Læring
Projektet er designet af Kjaer & Richter - en del af Vilhelm Lauritzen Arkitekter.
Visionen for Skolen i Bymidten er et centralt kraftcenter, hvor skole, musikskole samt idræt og bevægelse indgår i nye fællesskaber og samarbejdskonstruktioner. Den samlede skole er disponeret for 4 spor fra 0. - 9. klasse samt integrerede faciliteter for SFO og Klub. Skolen er åbnet op mod lokalområdet som bydelens samlingssted, med mulighed for optimal anvendelse af skolens mange faciliteter til både skole og fritid.
Centralt beliggende i Helsingørs historiske bymidte er to skoler sammenlagt til én ny skole – Skolen i Bymidten. Med sine fritliggende nye og eksisterende bygninger danner skolen et moderne campus, der bindes sammen af fine begrønnede gårdrum. Det samlede anlæg danner ramme om et åbent og aktivt fritids-/kulturtilbud i tæt dialog med lokalområdet. Bygningernes iboende historiske og arkitektoniske kvaliteter er udnyttet optimalt og efter omfattende ombygning, nedrivning og nybygning fremstår skolen som et harmonisk og stemningsfuldt læringslandskab, der inviterer byen indenfor. Indretningen af den eksisterende bygningsmasse er fuldstændigt gentænkt. De eksisterende og nye bygninger er grupperet i 3 hovedafdelinger hhv. Indskoling/SFO, Mellemtrin/Klub og Udskoling, med let adgang til aldersgruppens primære faglokaler og værksteder. Der er skabt nye fleksible rum med varieret størrelse og karakter, kombineret med transparens, gruppenicher og fast inventar, der tilgodeser varierede undervisningsmuligheder og fritidsaktiviteter.