Kommunikationspraktikant

Vilhelm Lauritzen Arkitekter søger kommunikationspraktikant

Synes du arkitektur og design er spændende? Og tripper du for at håndtere pressen, finde den gode historie, skabe kreative kampagner eller udvikle events? Så har vi praktikpladsen for dig. Vilhelm Lauritzen Arkitekter, en af Danmarks største og ældste arkitektvirksomheder, søger en kommunikationspraktikant til forårssemesteret 2023 – hvor du vil få mulighed for at afprøve kommunikationsfagets mange facetter. 

Måske du har været til koncert i VEGA? Rejst fra Københavns Lufthavn eller shoppet i Illum? I så fald kender du allerede Vilhelm Lauritzen Arkitekter, for bygningerne er tegnet af os. Vi er en af Danmarks største og ældste arkitektvirksomheder og beskæftiger ca. 140 arkitekter, konstruktører og specialister.

I 2022 har vi i 100 år arbejdet med at skabe velfungerende byggerier og bymiljøer for alle. Derfor er året fyldt med jubilæumsaktiviteter, hvor vi har lanceret møbler i samarbejde med Carl Hansen & Son, netop udgivet en bog med Strandberg Publishing og d. 18. november åbner vores store jubilæumsudstilling i Dansk Arkitektur Center. Aktiviteter der fortsætter ind i 2023, hvor hele København skal være værter for World Capital of Architecture 2023 med presseture, talks og arrangementer. Derudover samarbejder vi med bureauet FFW, hvor vi netop har lanceret en ny hjemmeside, som for alvor skal i 2023 skal være centrum for vores nye B2B content marketingindsats. Her kommer du også til at få en aktiv rolle.

Det, vi tilbyder

Som kommunikationspraktikant vil du komme til at smage på alt lige fra proaktiv og reaktiv presse, interviews, SoMe-kampagner, interessenthåndtering, events og arrangementer.

Afhængig af din profil og interesseområder kan dine opgaver eksempelvis se sådan ud:

  • Finde og vinkle gode historier og håndtere reaktive pressehenvendelser

  • Udarbejde og producere indhold til egne kanaler og pressen, video, tekst, grafik m.m.

  • Udvikle dine egne målrettede kommunikationskampagner

  • Koordinere med professionelle fotografer

  • Samskabe med interessenter og samarbejdspartnere

  • Arrangere og kommunikere events, foredrag m.m.

  • Opdatere og udvikle vores hjemmeside og intranet med målrettet indhold, der er baseret på SEO-analyse, kortlægning af brugerrejser m.m.

  • Håndtere intern kommunikation, heriblandt adfærdskampagner

  • Andre gode ideer fra dig. Vi glæder os til at høre dem!

Selvom vi er mange, betyder vores flade struktur, at der ikke er langt fra din gode ide til eksekvering. Du vil indgå i teamet og organisationen på lige fod med dine to kommunikationskollegaer, og vi vil gå langt for at matche dine ønsker med vores behov. Vi tager et stort ansvar for vores praktikanter og garanterer en stejl læringskurve og fagligt relevante opgaver.

Vores ønskeliste til dig

Nu er det sjældent sådan, at man kan få alt det, man gerne vil have, men hvis vi frit må ønske, har du følgende profil:

  • Du skriver godt og har lyst til at prøve kræfter med at finde, vinkle og eksekvere den gode historie, hvad enten det er til pressen, et blogindlæg, et videoindslag eller bare en opdatering til de sociale medier.

  • Du går på en videregående uddannelse. Retningen er mindre vigtig – det er vigtigere, at du er kreativ, selvstændig og har evnen til at spotte de gode historier.

  • Har lyst til og måske erfaring med videoredigering og små indslag.

  • Kendskab til eller måske ligefrem lidt erfaring med content marketing analyse og eksekvering, bl.a. Facebook Business manager, Analytics og lignende.

  • Som person er du proaktiv og tager ansvar for dine opgaver og din egen læring – gerne med et blik for eller en interesse i æstetik.

  • Som alle andre steder har vi travlt, og vi kommer ofte til at tackle hinanden med nye opgaver, men altid med smil og venlighed. Hvis du kan trives med det, passer du perfekt ind.

Det praktiske

Praktikopholdet er minimum fire måneder, men gerne seks med start i februar. Arbejdsugen er 37 timer inklusive betalt frokost.

Vi har ordnede, fleksible forhold og en økonomisk erkendtlighed i henhold til SU-loven på 3.000 kr./måned ved afsluttet forløb eller lønnet praktikophold, hvis dette er et krav.

Dit praktikophold vil ske i smukke omgivelser i Københavns Nordhavn med én af byens bedste udsigter.

Sådan søger du

Send ansøgning og CV til job@vla.dk mærket ’Kommunikationspraktikant’ i emnefeltet, og vi vil løbende afholde samtaler - så skriv hellere i dag end i morgen, hvis du er interesseret.

Har du spørgsmål, er du velkommen til at kontakte kommunikationschef Jane Wirenfeldt Nielsen på jwn@vla.dk eller tlf. 9363 8011 eller nuværende kommunikationspraktikant fra DMJX, Frederikke Willert på fwi@vla.dk eller tlf. 9363 8009.

Vi glæder os til at høre fra dig!

Her kan du møde Ea, der er tidligere kommunikationspraktikant i Vilhelm Lauritzen Arkitekter og som har studeret dansk på Københavns Universitet.
"Jeg er blevet klogere kommunikationsfagligt, jeg er blevet klogere på arkitektur og design, og samtidig er jeg blevet klogere på mig selv, og hvad min rolle er på arbejdsmarkedet."
Ea

Ea, tidligere kommunikationspraktikant

Send os din ansøgning: