Vilhelm Theodor Lauritzen (1894-1984)

Arkitektur som anvendt kunst for alle

Vilhelm Theodor Lauritzen var en af Danmarks mest betydningsfulde arkitekter i sin tid og blev en af ophavsmændene for den danske modernisme. I dag står en række af hans projekter stadig som blivende eksempler på en dengang ny og revolutionær arkitektur, hvor form følger funktion. Med stor passion studererede han sommerfugle, men først og fremmest var han arkitekt og fastholdt gennem sit virke, at arkitekturen skal være anvendt kunst til alle – ikke kun for de få privilegerede. Blandt Vilhelm Lauritzens mest berømte og anerkendte værker er Københavns Lufthavns første terminal (1939), i dag kendt som Vilhelm Lauritzen Terminalen, Radiohuset på Frederiksberg (1945), Vega – Folkets Hus i København (1956) og Danmarks ambassade i Washington (1960).

Vilhelm Lauritzen blev født d. 10. september 1894 i Slagelse, student fra Sorø Akademi i 1912 og tog sin afgang fra Kunstakademiets Arkitektskole i 1921 og stiftede året efter Tegnestuen Vilhelm Lauritzen. Hans studierejser til Spanien og Grækenland fik stor indflydelse på hans senere værker, herunder den første store opgave, Daells Varehus – en konkurrence han i 1922 vinder sammen med arkitekt Frits Schlegel.

I hans tegninger er der et tydeligt ideal om, at rum og form skal holde gennem generationer. For at forstå hvor banebrydende hans arkitektur var, skal den ses i sin samtid. Arkitekturen havde længe fokuseret på bygningernes form og ornamentering. Vilhelm Lauritzens tilgang handlede mere om brugbarhed og med sin frie tanke og et afsæt i funktionalitet, skabte han så enkle og velfungerende løsninger, at man ved første øjekast risikerer at overse genialiteten.

Da Lauritzen begyndte at designe den første lufthavnsterminal i Kastrup i 1936, var kommerciel luftfart stadig nyt. Der var ingen model for, hvordan en lufthavn så ud. Som funktionalist opdelte han bygningen i airside og landside. Indgangen og trafikken langs bygningen mod landside og flytrafik og gates langs den anden. I dag er det stadig sådan langt de fleste af verdens lufthavne er designet.

Et andet af Lauritzens mest kendte værker er Radiohuset fra 1945. Det står i dag fredet og som et internationalt anerkendt gesamtkunstwerk, der er kompromisløst designet indefra og ud – fra møbler og dørgreb til sin modernistiske typologi. Bygningen er et af de mest vellykkede eksempler på funktionalisme, hvor de forskellige funktioner som foyeren, koncertsalen og kontorerne kan aflæses i selve husets form. Lydstudierne fungerer som kinesiske æsker, hvor vægge og fundamenter er uden parallelle vægge og giver optimal akustik og lydisolering. Det har en næsten rørende tidløshed og holdbarhed og en usædvanligt dedikeret detaljering. Facaden er af holdbar sandsten, og indenfor står den grønlandske marmor, messing og teaktræ stadig smukt med detaljer som foyerloftet, hvor oksehud er spændt på mineraluld. I dag er bygningens gange stadig fyldt med musik fra de studerende på Det Kgl. Danske Musikkonservatorium. 

 

Vilhelm Lauritzens modernistiske talent talte også interiør, hvor han formgav alt fra dørgreb, askebægere og gelændre til lamper, sofaer og stole. Mest kendt er blandt andet Radiohus-pendlen, der stadig er i produktion. Flere af møblerne er formgivet i samarbejde med Finn Juhl, der var ansat som arkitekt på tegnestuen i 11 år fra 1934 til 1945.

Vilhelm Lauritzen var Ridder af 1. grad af Dannebrog og blev tildelt Eckersbergs Medaljen i 1941, C.F. Hansen medaljen i 1954 og Akademisk Arkitektforenings æresmedalje i 1964. Han døde 90 år gammel i Danmark i 1984.

Hovedværker

Essay: Lauritzen og byen

Læs mere

Design

Publikationer

”Én af den moderne arkitekturs ledende skikkelser”

Poul Henningsen om Vilhelm Lauritzen

Vi er

Vilhelm Lauritzen Arkitekter

Mød os

Udforsk

læs mere

Projekter

Se udvalgte projekter fra de seneste 100 år

Læs mere
”Der er intet liv uden æstetik”
Vilhelm Theodor Lauritzen